fredag den 30. december 2016

Status på 2016

Det er snart et nyt år, og tid til at gøre status på det sidste år. De sidste måneder har været meget stille herfra. Det er ikke fordi jeg ikke får lavet noget, for det gør jeg. Det skyldes nok mest et manglende overskud i dagligdagen. Men jeg har en ambition her i det nye år:

Mindst et indlæg om ugen !

Jeg øver mig i både at prioriterer de ting der er vigtigt for mig, men også opsætte realistiske mål og tilpasse målet. Så hvis jeg ikke når en gang om ugen går vi efter en gang om måneden.

Hvad glæder jeg mig til i det nye år kunne du jo så spørge - jo jeg har tilmeldt mig Master Class i marts hos Knitwork. Jeg glæder mig helt vildt. Ellers håber jeg på at kunne færdig gøre en hel masse ting.

Ellers slutter året som det plejer - vi er i sommerhus og ser byggemand Bob (også kendt som Jordens Søjler), nørder og går ture. Året kommer dog ikke til at slutte med den obligatoriske løbetur for mit vedkommende - kan stort set ikke stavre rundt - knæet er surt (og hævet).

Jeg har gang i lidt forskelligt.

Jeg syr på et par skindhandsker.


Er ved at hækle en Vombat


Endelig er jeg ved at brodere på regnbuen på toppen af Aros.


Nå ja og så ville jeg lige løbe mine gamle indsalg igennem for at fjerne fejl. Det er et mega projekt.

tirsdag den 27. december 2016

Sidste omgang pakkekalender

Jeg har været vildt glad for min hækle pakkekalender, og vil lige komme med de sidste dage.

Den 20. var der et flot målebånd som nøglering


Klemmer var gaven den 21.


Den 22. var det en opskrift og garn på små hjerter. De skal hækles i sølvgarn.


Der var piv dimser i pakken den 23.


Den 24.december var der en opskrift og garn til et fint pandebånd.


Susie den sure citron fra en af de første dage er færdig, men hun er stadig sur. 


mandag den 19. december 2016

Pakkekalender uge 2plus

Jeg har haft vildt travlt med at blive klar til julemarked i den gamle by. Men jeg vil da lige komme up to date på min pakkekalender.

Den 8.december endnu en hæklenål.


Hæklenålen fra dagen før gav god mening den 9. Nu skal der hækles karklud.


10.december var en pelspompon.


Så de sødeste juleagtige strikkemarkørere den 11.


Nu skal der findes en opskrift til en bamse med lyd - for den 12. var en spilledåse.


Den 13. blev det nemmere at holde styr på omgangene med en omgangstæller.


Øjnene er klar med gaven den 14.december.


Den 15.december var endnu en hæklenål.


Den 16. blev der så brug for hæklenålen til at hæklenisser.


Nu er der mere lyd i form af raslere fra den 17.


Sort og hvid spaghetti garn kom den 18.december.


Endelige i dag endnu en awesome hæklenål. Er virkelig glad for den jeg har gang i af den slags.


onsdag den 7. december 2016

Pakkekalender uge 1

Da vi var på strikkefestival, både Bornholm og Knitwork, så vi Fox og Janes pakkekalender. Der kunne vælges mellem en strikke og en hækle version. Jeg valgte hækle versionen.

Indtil nu har det været en super pakkekalender.

1.december var der øreringe - formet som målebånd

2.december var der garn m.m. og opskrift på Susie den sure citron.

3.decmber en saks.

4.december en smart hæklenål med butikkens navn, den er faktisk super god.

5.december er der klemmer til foreksempel suttesnorer.

6.december er der knapper.

7.december mærkater til ens hæklerier.

Jeg er super begejstret og vildt glad. Er gået i gang med at hækle Susie med min nye hæklenål. Hæklenål er super god.

Nå ja og poserne tænker jeg på at lave til en stjerne. Som denne her.


Men nu vil je hækle videre på Susie

torsdag den 1. december 2016

NoMo

Tilbage i oktober startede Toft en konkurrence. Med 75g orange, 10g hvidt og 10g sort garn, skulle der hækles et monster ud fra Edwards Imaginarium. Monstret skulle være færdig inden 1.december.

Vanen tro kom jeg igang i rigtig god tid - nå nej vanen tro kom jeg igang i sidste øjeblik. For 14 dage siden kom jeg igang med at tegne figuren.


Så skulle der jo bare hækles - synes ikke det gik så stærkt i starten, så tænkte at jeg måske måtte sætte ambitionerne ned.

I starten af denne uge ser han så sådan ud.


Og jeg blev færdig. Da der var sidst frist her onsdag tog vi i biffen og så "Fantastiske skabninger og hvor de findes" (mest fordi der var nogle fribilletter der løb ud).

Der manglede monstret kun det sidste hår i sin frisure - fik fikset lidt før filmen, som han synes var meget spændende. 


Vel hjemme blev jeg helt færdig. Jeg fik taget billeder og lagt op på Instagram - så nu går jeg lidt og overvejer, hvad jeg så skal.

Her er han helt færdig forfra.


Og bagfra


Forresten NoMo er en forkortelse for No Monster - han er for sød til at være et monster.

søndag den 13. november 2016

Jacquard-hækling

Den sidste workshop jeg var på i forbindelse med Strik Bornholm var om Jacquard-hækling.

Det er basalt set hækling i to farver. Som udgangspunkt brugte hun sin egen lille bog. 


Udfordringen er at sørge for at elefanterne ikke hælder for meget. Hvis du bare hækler normalt så vælter elefanterne. Så det var noget med at stikke lige igennem, når elefanterne hækles.

Jeg tænkte en grydelap var god at starte med.


Jeg synes mine elefanter er rimelig ok.


Underviseren hæklede meget i merceriseret bomuld. Jeg havde kun alm. bomuld, men blev fristet af det merceriserede.


Elsker klare farver.

onsdag den 2. november 2016

Flerfarvet Bellismønster

Jeg lovede jo at vende tilbage med resten af workshops fra Strik Bornholm. De kommer sådan lidt i omvendt rækkefølge.

Søndag var vi nemlig så heldig at være på workshop med Maria Gustafsson emnet var flerfarvet bellismønster.

Udgangspunktet er et mønster kaldet star stitch når det laves på ret pinden og daisy stitch (Bellis) når det laves på vrangen.

Det kan kombineres med at lave mønstret i en farve og baggrunden i en anden. Dette kan varieres i en uendelig hed, strikke ret/vrang mellem mønster linjerne, strikke kun ret også videre.

Min prøveklud fra kurset. Der er skrevet ud for de enkelte dele hvad det er.


Jeg er i gang med at lege lidt mere med det.

Her min prøve med Star stitch

Her er prøven hvor jeg strikker to pinde ret mellem mønstret. Altså retriller mellem "blomsterne".


Her er min prøv med ret strik i mellem "blomsterne".


Jeg har planer om et sjal i mønstret i disse farver - der er selvfølgelig hammershus garn.


Jeg er nok mest fan af mønstret med retriller, men blomsterne er mere fremtrædende i det retstrikkede. Jeg tænker stadig.

mandag den 3. oktober 2016

Strik Bornholms natur

Min første workshop i forbindelsen med Strik Bornholm hed "Strik Bornholms natur". Først gik vi ud og skulle finde inspiration - jeg brugte også en del af mine billeder fra de foregående 14 dage.

Granit

Jeg har længe været fascineret af den bornholmske undergrund. Jeg synes granit er fascinerende. Jeg synes især det at den er forskellig alt efter hvor den brydes.

Jeg fandt et stykke granit fra området - det er rød granit. Der er heller ikke langt til Moseløkke brud hvor vi har været flere gange.

Jeg tog udgangspunkt i farver og ujævn struktur. Her er stenen der blev kigget meget på.


Granitten blev strikket op i fire farver garn og dermed af firetråde. I et ujævnt mønster af ret og vrang strik.



Det er strikket på pind 4, med en tråd supersoft - mørke blå og tre tråde coast to røde nuancer og en grå.

Det er måske strikke lidt fast, formentlig en lidt for tynd pind, så for tæt til beklædning men kan bruges til puder for eksempel. Jeg tænker en pude med konturen af Bornholm, sådan at øen er strikket i dette mønster og vand uden om.


Stammer

Noget andet jeg blev inspireret af var stammer efter vores tur i Almindingen. Her var der både bøgestammer der er lige og avnbøg med knudret stamme.


Jeg kunne også godt lide historien vi fik derude. Både om nationalsangens bøg og om hvordan Rømer fik bøgen til Bornholm.


Jeg eksperimenterede lidt med at lave en glat og en knudretstamme. Jeg er ikke helt done, men lige nu hælder jeg mest til at avnbøg skal være tilfældig snoning, men noget bredere så det kan være mere random. 


Jeg har også andre ideer, nederst tilfældige rifler, og øverst tilfældig ret vrang som granitten.


Bøg skal til gengæld være mere jævn. Her er forsøgt med sammentrækninger i både retstrik og riller. Men hælder nok mest til jævne snoninger. Især hvis avnbøg skal være små random snoninger.


Tænker det også kunne blive en pude, med flere stammer på.

Hegn af sandsten

I Aakirkeby så vi en fin gammelgård med et hegn af sandsten, der var samlet af sten uden noget bindemidde. Det synes jeg var ret fint. Vi fik desværre ikke nået billede af det.

Jeg nåede ikke længere end skitsen med denne.


Men en kombination af ret og vrang - mere struktureret end granitten ville være et godt bud. Eller måske vævestrik i en farve. 

Sten med mos 

 Det sidste jeg kiggede lidt mere på var sten med mos. Jeg kan godt lide kombinationen af farver og teksture.


Især var jeg vild med den lidt længere mos.


Jeg kunne forestille mig måske et væg ophæng. En oplagt ide ville være gobelin strik i forskellige farver og kvaliteter. Det lange mos kan så enten laves som bobler eller stilke, eller måske pelsgarn.