lørdag den 31. maj 2014

Sandblæst

I dag var jeg nede i Pusterummet på Rømø. Det er et sted hvor man kan sandblæse glasting med forskellige mønstre.

Den første udfordring var at finde ud af hvad jeg skulle lave og med hvilke mønstre. Tilsidst faldt valget på en blå lysestage og et højt klart glas.

Når man sandblæser kan man ved hjælpe af klistermærker forhindre, at et område på glasset bliver sandblæst og dette forbliver klart.

Til lysestagen valgte jeg en kontur af Rømø og nogle fugle.



Det høje glas skulle bruges til et "tværsnit" af havet. Det vil sige øverst skibe og nederst fisk og alger.


Da det var et drikkeglas, blev der øverst sat tape hele vejen rundt for at lave en drikkekant. Det er ikke så rart at sætte læberne mod det sandblæste glas.

Når klistermærkerne var sat godt på, så skulle der sandblæses. Hænderne ind i et par gummihandsker monteret i en boks, fat i pistol og så holde den lidt fra og lave det jævnt. Det vil sige dreje lidt af gangen.


Det er koncentrations arbejde.


Sådan ser det ud når der blæses.


Og sådan når der er slukket (så det er ikke billedet der er sløret).


Når man synes det er færdig kontrolleres det, og med tusch markeres hvor man lige skal kigge på det igen. Så er det på den igen og fjerne tusch.


Når man er færdig så skal det i vand for at vaske sandet af og klistermærkerne fjernes. Slut resultatet ses her.



Det store glas var lidt svære at håndtere, da det ikke kunne være på pinden, så det skulle holdes i hånden.


Men ellers samme procedure. Det er vigtigt ikke at blæse ned i glasset, så det ikke bliver sandblæst bag klistermærkerne. Derfor var det praktisk at have hånden i åbningen af glasset så man ikke kunne blæse ind ved en fejl.


Det færdige resultat blev ret godt, men ses måske ikke så godt på billedet.




Jeg må se om ikke der kan komme et billede med lys i lysestage, og noget farvet væske i glasset, når jeg kommer hjem, så kan man nok bedre se mønstret.

Vi blev faktisk så opslugte af at lave det (eller jeg gjorde), så vi næsten gik glip af det sønderjyske kaffebord på hotellet. Der var dog lidt kage tilbage da vi kom hjem.

torsdag den 29. maj 2014

Kr. Himmelfarts dag

Vi er nok engang taget til Rømø på Kommandørgården. Vi skulle egentligt have været til nordisk quilt træf i Norge her i Kr. Himmelfarts ferien, men det blev aflyst i slutningen af februar på grund af for få tilmeldte. Æv.

Så det er blevet til en lille ferie på Rømø med wellness og afslapning. 


Der er dømt hækling, Numb3rs, te og vandmelon til aften hygge. Eftermiddagen blev tilbragt i poolen - både inde og ude så er lidt træt.

søndag den 25. maj 2014

Hæklet skruetrækker

Jeg har været lidt stille på det sidste, der har ikke været overskud til noget som helst.

Men nu er jeg tilbage. Før vi kørte i sommerhus sidste weekend fandt jeg et hæfte med hæklet værktøj. I dag har jeg så færdig gjort det første - et styks hæklet skruetrækker (til almindelige skruer).


Ud over det er mit får næsten færdig - igen den der samle fobi. Har nemlig hæklet skruetrækker efter det sidste ben til får.


Så jeg må hellere montere det i løbet af ugen (mangler også halen).

Endelig skal jeg da også vise Kathrines konfirmationsgave - nemlig en My Boshi hue - hun havde selv valgt farver.


Lang hue med pompon. Det var meget vigtigt den havde pompon. Den bragte lykke.

Det går over stok og sten med hæklenålen for tiden.

mandag den 12. maj 2014

Bogmærke og et lille lam.

Jeg har fået hentet den krukke jeg malede hos Creative Space i slutningen af april.



Den er faktisk blevet ret okay. Jeg er glad for den relative skarpe kant til den hvide del uden på.

Faktisk hentede jeg den sidste mandag, men ugen var lidt hektisk med seminar torsdag og fredag, knipling fredag og uld festival i weekenden (og København igen i dag).

Søndag var vi forbi med første del af konfirmationsgaven til Kathrine. Hun skal nemlig have et kniplet bogmærke til salmebogen og det er jo sjovest hvis man har det med i kirken. Da hun har fået det kan jeg jo godt ligge billedet på.


Jeg synes det er en fin konfirmand ting.

Endelig er jeg godt i gang med Tusindfryds lam - den opskrift er ikke for nybegyndere eller måske er den. Den er ikke altid helt logisk. 


Det var en speciel følelse at hækle kroppen mens den var syet på hovedet. Men hey min samle fobi kommer måske ikke i spil, for her samles undervejs.

søndag den 11. maj 2014

Uldfestival i saltum

Vi har været i Grønhøj i weekenden. Her var vi til Uld festival i Saltum. Temaet for festivalen var færøsk strik.

Festivalen falder sammen med mors dag, det gør den vel til en meget velplanlagt ting. I hvert fald ville det formentlig være et sted hvor mange mødre gerne ville tilbringe dagen - også min mor men hun kunne ikke.


Vi var der mest lørdag men også et hurtigt smut forbi søndag, Og lidt fik jeg da købt. Det er altid vigtigt man ikke går ned på udstyr.


Pindene over i siden er hakkenåle med krog i begge ender. Jeg var helt lykkelig da jeg fandt dem, da jeg ikke troede man kunne få dem, og derfor var nødt til at købe KnitPro hæklenåle til wire - oven i købet 2 stks og en wire. Ikke at jeg har noget mod dette men de her er billigere, kortere og faste.(er ikke helt dus med den wire)

Ellers er der holdere til kniplepinde, bøger og en fin krukke med strikke mønster til at holde garnet. Den ser sådan ud fra siden.


Det blev også til lidt garn.


Især den store bunke er jeg glad for. Det er faktisk 6 typer garn der er farvet i samme farver - det er virkeligt lækkert.

Jeg købte også garn til en mellemting mellem et tørklæde og en sjælevarmer. Det var meningen mor skulle strikke den - men vel prøve selv i første omgang, hun er nemlig ved at strikke min trøje og den må gerne snart blive færdig.

onsdag den 7. maj 2014

Malerskole part 3 kop

Sidst jeg var inde og male kop glemte jeg at tage billeder undervejs i processen. Det huskede jeg i søndags, da jeg var inde og male en i stedet for den der revnede.

Her er så processen.

Først koppen der er optegnet.


Malingen er underglasur maling der trænger lidt ned i keramikken. Maling skal blandes med vand før man bruger det. Jo mere vand der kommer i jo lysere bliver farven på koppen.

Her er maling og pensler før start.


Så blander man først op til stregningen.


Så er vi klar til at male. Først maler man alle stregerne.


Derefter skal der lidt mere vand i malingen så man får den lyse farve. Den males så i blomsten.



Herefter er det tilbage til den mørke farve (den med mindre vand). Nu skal det inderste af blomsten, samt prikker og dråber/blade males.


Så er den næsten færdig. Nu skal der blot navn og det tildelte nummer i bunden.


Så er koppen færdig og så skal der blot ventes i 3 uger.

fredag den 2. maj 2014

Lurpakket hævestykke

Så fik jeg hevet lurpakke hævestykke op af eddiken. Den er blevet presset og er nu klar til at blive vist.


Tættere på kan man også se detaljerne på broderiet.


Uglen tror at et hævestykket får ting til at vokse, og den vil gerne være stor. Så uglen har valgt at tilbringe dagen under hævestykket.


Ja jeg er stadig helt syg med så sød den ugle er. Bliver rigtig glad i låget af at se på den.  Det kan være den tager på eventyr en dag.