lørdag den 28. marts 2015

1.dag på altan i 2015

Solen skinnende i dag, og vi skifter til sommertid i nat, så jeg tænkte altan. Så efter at have syet lidt på den million iPad puder jeg skar i sidste weekend og min løbetur, så gik mig og min computer på altanen.


Med kaffe, cola, øl, dyne og meget mere. Fik lavet lidt og blev så træt af alt den friske luft, så der måtte en lur til. Det var så den første dag på altanen.

søndag den 22. marts 2015

iPad pude produktion

Puha - det sidste lange stykke tid har det ligget en masse stof og grinet af mig. Det er købt til at lave iPad puder med, og jeg er næsten løbet tør for puder.

Men endelig i dag havde jeg tid. Så der skulle skæres, stryges og sys. Der var stof over det hele.


Og færdig skårede stykker ud over hele bordet.


Strygearbejdet klarer Klaus - jeg brænder mig bare. Sådan ser det ud når de er pænt strøget.


Nogle af dem altså. Fik syet lidt, men ikke meget. Men de bliver forhåbentligt færdige en dag og kommer til at se sådan ud.


Men der er lidt vej endnu. Men denne gang bliver det med badeænder, fisk, ugler, pingviner, katte tegneserie og gadgets.

tirsdag den 17. marts 2015

Kay Bojesen abe Mega

Jeg er begyndt på min anden Kay Bojesen abe. Det gjorde jeg her i weekenden - som var en ikke weekend. Kvote 2 fristen på de videregående uddannelser giver altid arbejde. Den bliver blå.


Denne gang har jeg valgt at hækle den i Natura XL købt hos Yarnfreak. Så den bliver lidt stor. Her er den ved siden af en gaffel


Nu skal den bare have ben.

søndag den 8. marts 2015

Masser af elefanter

Lige nu knipler jeg en del og der går fremad, men er stadig mest nåle. 

Mens jeg har været syg fik jeg syet alle elefanterne. Så her i weekenden fik de læderfedt. Det er noget af en flok og farverig.


Der er 30 ialt, så det er noget af en flok.

mandag den 2. marts 2015

Trist weekend?

Efter en lang uge med lange dage og aften vagter, var der dømt interessant fredag og lørdag, men så er der skæbnen kommer ind i billedet. Så fredag morgen vågnede jeg med de værste influenza symptomer. Æv. Jeg klarede mig med nød og næppe igennem fredagen. Besøg hos Creative Space lørdag og fest om aften måtte aflyses og har været syg siden.
Det var en LANG tur hjem med tog lørdag fra København.

Mandag var jeg heldigvis i København og nåede i Creative Space og male. Jeg fik også hentet den skål jeg malede i december.



Desuden fik jeg i løbet af ugen tasken fra dåseringe kurset færdig. Den blev ret okay.


Det er ikke meget man får lavet med influenza symptomer og feber. Men havde jo klippet og malet alle de her elefanter. Jeg sylede dem, lavede huller og klippede skind før jeg tog til København. Mens jeg var i København limede Klaus skindet fast, så nu skal de bare sys. Er da kommet lidt i gang - mener der er 21 syet nu.