søndag den 23. august 2015

Små andre ting.

Det her bliver det sidste indlæg om højskole i denne omgang. Men der blev selvfølgelig lavet andet end læder.

Søndag aften var der en lille start opgave. Nemlig en kugle i banner rester. Jeg fandt noget der var brunt/grønt på den ene side og alt var hvidt bagpå.


Der var morgensamling hver morgen. Typisk hvor en af lærerne fortalte om det de lavede. Helga havde dog en opgave med at vi skulle brodere et lille billede.


Gerne med noget vi skulle bruge i løbet af ugen.

To aftner var der foredrag. Den første dag om Japan og deres Mingei bevægelse. Dagen efter kom en designstuderende og fortalte om hendes projekter. Det var rigtig gode foredrag, og spændende at hører. 


Den sidste oplægsholder, havde lavet rigtig gode ting, og med mange materialer, her er det elastikker.

Onsdag var vi på udflugt, og så en god udstilling med rundvisning. Udstillingens titel var "not at home".

Nogle indslag var meget politiske.


Andre hyggelige og pudsige som Vibe-cowboyens prærievogn.


Eller den hvor en kalksten, gik fra at være en firkant til en cirkel via citronsyre og en flintesten.


Det var en god uge, med mange gode oplevelser, men man er lidt træt i hovedet bagefter.

Store projekter

Vi havde på mit læderkursus også mulighed for at lave nogle større projekter.

Mit første projekt var en pung med stiklås.


Jeg lavede en del fejl undervejs, men fik reddet de værste af dem.

Jeg ville også gerne lave en taske. Det skulle dog være i sort læder der var gennemfarvet. Det var der først midt på ugen.


Den er ikke helt færdig, men jeg har nået en del på det den sidste uge, blandet andet monteret hank og bund helt selv.

lørdag den 22. august 2015

Ophæng

Mit vådformede ophæng blev lavet på følgende måde.

Start med en gips form. I det her tilfælde havde læren en. 


Så tager man et stykke læder der passer til, så man kan trække den ned over formen. Læderet skal gøres vådt. I der her tilfælde 10 min i en spand med vand.


Når læderet er vådt, så du duppes det værste vand af, og læderet formes over formen. Det gøres ved at trække læderet ned over formen.


Når det er tilfredsstillende sættes over delen på så det står i spænd. Så skal den tørre i ca et døgn. 


Vi snød og satte den ud, skal tørre ved stuetemperatur. Derfor blev den synlige del også mørknet af solen.

Når den er tør tages den ud.


Der skæres fra en cm rundt om, og så kan den bruges til det man vil.

Jeg har monteret bagplade til et ophæng.



fredag den 21. august 2015

Vådformning

Ud over at vådforme læder til små søde dyr.


Så kan man også forme andre ting, når læderet er vådt. For eksempel krølle krukker.


Krukkerne er lavet ved at sy en cylinder lidt mindre end bunden. Gøre læderet vådt og så forme det til bunden og "krølle" det.


Mine cylinder havde jeg punslet med dyr og blomster før syning og formning. Men når man gør det vådt til formningen forsvinder også lidt af de punslede motiver.


Men der kan ses lidt. Hullerne til hankene er lavet før syning.

Udover dette, kan man også vådforme over en form.
Jeg fik desværre ikke taget billeder af processen, men vil forsøg at skitsere det i næste opslag.

Mit vådformede læder skal blive til et ophæng og er næsten færdig, mangler lige at skære til, få lavet ophængshul og så komme en tur ud i solen så den kan få ens farve.


mandag den 17. august 2015

Lys over land

På mit læderkursus fik jeg også lavet lidt lysestager.

De to var meget noget jeg har prøvet før. Men benyttede lejligheden til at bruge de mange anderledes formede hugpiber.


De ser også godt ud med lys i.


Sidste år lavede jeg et mønster til nogle andre glas, har bare ikke taget mig sammen til at prøve det. Men det fik jeg gjort. Så en fin blå med stjerner.


Og mønstret passede. Igen ser det fint ud med lys.



søndag den 16. august 2015

Læder prøver

Jeg har som sagt været på en uges kursus i læder. Som en del af kurset var der lavet nogle prøver, så vi fik øvet nogle teknikker.

Den første prøve var et bælte der skulle monteres med spænde og for, så der skulle sys. Der var to teknikker vi lærte. Montere spænde og sy og sy og sy og.....


Jeg kan som sædvanlig ikke begrænse mig, og var ikke blevet klogere siden sidst, så besluttede mig for at mit skal have inkEdge. Det kræver lidt planlægning, for når bæltet er syet er der nogen kanter man ikke kan nå, så de skal klares først.

Status er at nu er det syet og mangler kant på de lige sider. Godt jeg har fri i næste uge.

Den anden prøve, var en lille lynlås pung. Så kunne vi nemlig montere en lynlås og øve kant behandling. Faktisk første gang jeg monterede en lynlås.


Hov kom til at være uartig og punsle den - selvom det havde vi ikke lært.

Den tredje prøve var dekoration. Overførsel af kopier med acetone, punsling og relief. De to første syenes jeg, at jeg havde lavet rigeligt af. Men legede lidt med det sidste.


Relief er formning af læderet over en form, her et tykkere stykke læder. Sjovt at prøve.

Den fjerde prøve var vådformning af dyr. Her en lille and. 


Synes min and blev meget sød, og den ser godt ud som nøglering.

Den femte og sidste prøve var nitter og tryklåse, den sprang jeg over, synes jeg legede nok med det sidste år.

lørdag den 15. august 2015

Sommerfornøjelser

Den sidste uge har jeg været på højskole i Skals. Her var jeg på læderkursus (ja igen).

Jeg boede på et af de gode værelser med udsigt over fjorden.


Der var bare ikke tid til at nyde den så meget, da jeg jo brugte det meste af tiden på værkstedet. Der skulle jo laves noget.

Vel hjemme er der lidt der skal ordnes og færdig gøres. 


Det er godt jeg har fri det meste af næste uge.