lørdag den 28. november 2015

Juleskibet

Det er snart 1.søndag i advent og snart jul. Jeg elsker julemarkeder. I sidste weekend var vi på Børglum kloster. I dag var vi så kørt hele vejen til Køge og Juleskibet fra Bornholm.

Der var mega mange mennesker men endelig kom vi ind.


Der var boder på bildækket, i salonerne og alle steder man kunne sætte en bod op. Derfra alt fra Bornholm. Vi fik købt os fattige, men kan se en god julemåned i møde. 

Jeg fik garn så jeg ikke skal kede mig.


Der blev købt pasta, æblemost, pesto, honning og øl.


Der kom og så lidt til den søde tand og den sidste julekalender i hus.


Vi fandt også mandelgaven, men den er en hemmelighed forsat (den eneste opgave vi har til juleaften er som regel at finde denne).

Et besøg på Juleskibet kan varmt anbefales, og tager man toget til Køge er transporten til og fra stationen også sikret (eller til og fra p-pladsen), hvis man Ikke orker at gå det korte stykke. Transporten er en gratis tur med veteranbus.


Nu er vi på vej til København og Tivoli.

søndag den 22. november 2015

Pejsehygge og julemarked.

I weekenden har vi været i sommerhuset for første gang i tre en halv måned. Det var helt på rette tid, der var nemlig julemarked på Børglum kloster. Vi plejer at tage der op. Jeg elsker stemning, kombination af boder og udstilling. I år var temaet "stjernedrys og englefryd"

Kan man blive andet end i julehumør med dette syn.


Der var en lille julekoncert i kirken - og kirken i sig selv er jo superflot


Der er pynt op så det passer til temaet


Indenfor var der mange juletræer, jeg var især vild med dette og hvordan det spejler sig i gulvet


Vi tog også en karet tur - faktisk ganske hyggeligt og lidt specielt (tror snart vi skal leje nogle børn).


Da vi kørte var det her det sidste vi så, så er julestemningen redet.


Jeg har også arbejdet hårdt på at færdig gøre nogle projekter. Så er blevet færdigt med at sy og montere en taske fra Nordiske masker 3.


Der er også blevet endnu en abe færdig. Den ville en tur med ud og gå/flyve


Alt i alt en superweekend, og vil man selv se julemarked på Børglum har de åben næste weekend (fredag - søndag fra 10-17).

søndag den 15. november 2015

Løbbindingskursus

Jeg har været lidt frustreret på det sidste for meget arbejde og træning for lidt håndarbejde. Så trængte til lidt kursus i noget kreativt. Fandt et weekendkursus i løbbinding. Fik lov til kun at deltage lørdag, da jeg skulle løbe i dag.

Jeg faldt selvfølgelig for en blå/lilla tråd. Så igang med notater ud over det hele.


Læg mærke til den lille mange farvede ting. Det et min nålepude, mit tidligere løbbindings projekt.

Det skal blive til en lille skål med trekanter.


Originalen var naturfarvet med sorte trekanter, men nu er det jo mig der laver den.

Der er selvfølgelig, også lidt skåle i "samlesæt" med hjem.


fredag den 13. november 2015

Aber, broderi og allehelgens

Jeg har haft travlt. Lige nu arbejder jeg på mindst 10 projekter på en gang.

Jeg var på julekursus i Broderi Moderne igår. Det var et kræmmerhus med applikerede hjerter. 


Jeg lavede en fejl, jeg syede rundt om hjerterne med tungesting, og ikke knaphuls sting. De ligger ikke helt så pænt, specielt ikke i spidsen.


Så jeg besluttede at lave det om. Jeg synes det bliver bedre med knaphulssting.


Nogle af de 10 projekter jeg har gang i er Kay Bojesen aber. Er kommet et stykke vej, men hader at montere. Så jeg har en masse abe dele der er klar.


Vi var, som vi plejer, på Gl. Estrup til allehelgens som frivillige. Denne gang kom hele familien forbi. Storm var vældig stolt over at gå med fakkel til sidst, faren var også ret vild med det.


mandag den 9. november 2015

Tv indslag

Sad og ledte efter noget i dag på TV2play og faldt over udsendelsen fra Korsbæk på Bakken. Den udsendelse skal helt klart ses snart. Måske skal der hækles i mens.

Hvis I ser det, så læg lige mærke til hvem man ser 33 minutter inde.

Udsendelsen findes her men kræver login.