søndag den 30. april 2017

Oprydning

Jeg har ryddet op hele dagen - med mega meget hjælp. Jeg har nemlig ryddet ud og op i midt stof. Jeg kom til at købe en hel masse nyt stof og havde alt muligt rundt omkring så har ryddet op og rundet. Vi er ikke færdige - men nu orker vi ikke mere.

Der mangler at blive lagt en masse stof sammen og væk, og salg af de stykker jeg vil af med.

Min trofaste lille syhjælp er dog meget tålmodig.


Selvom hun selv roder lidt. Hun er syet af Orangeplys (www.orange-plys.dk)

Da jeg så hende side og rode med stof og tråd måtte hun med hjem. Mine andre bamser står i stue til pynt, men hende her bor på mit arbejdsværelse.

Jeg har dog fået lavet lidt. Broderet en russiske dukke færdig for eksempel.


fredag den 21. april 2017

Jubiii

Jeg har slet ikke haft tid til at skrive noget den sidste uges tid, og har nok være mere presset end godt er. Men ville bare være færdig med Mystery m@il projektet som jo skulle afleveres i dag!.

I påsken var vi på Rømø og kunne jo ikke have alt med der, men tog det med der skulle sys sammen.

Jeg nåede til at det så sådan ud.


Det er i to dele stadig, endnu en blok lå derhjemme, men der manglede forsat to blokke.

Sådan var status også mandag aften. Men siden da har jeg knoklet, syet, tilpasset, tegnet og tænkt. I går syede jeg så det sidste sting på redningskransen.


Fiskene hænger i snore fra fiskestængerne og der er hul i redningskransen.

Redningskransen går igennem på bagsiden.


(Det lilla er mit navne bånd).

Så hurra jeg blev færdig. Er jeg super tilfreds - måske ikke men jeg er glad for mange af detaljerne og synes taget tiden i betragtning er det godt.

Vil du se det i levende live er det med når der er quiltefestival i Vejlby - læs mere her.

søndag den 9. april 2017

Bliver jeg færdig?

Mystery mail udfordringen skal snart være færdig, men jeg ved ikke om jeg når det. Jeg har otte færdige blokke. De skal sidde sådan her:


Derud over er en klippet og næsten syet.


Endnu en er jeg godt igang med - har leget med noget forsvindings plast.


De sidste to er der noget vej med. Jeg havde tegnet den ene men var ikke tilfreds og har tegnet om.
De ser sådan ud:

Der skal være noget 3-dimensionelt


Og endelig skal der være et hul. (Det kommer i ringen.)