søndag den 22. oktober 2017

Igang værende projekter - og mange af dem!!

Er der andre der lige som jeg har en hel masse forskellige ting i gang, undervejs eller i tankerne. Jeg har rigtig mange, og mange af dem skal med ud når jeg er på farten. Så kommer udfordringen - for hvordan holdes der styr på det hele?

Der er selvfølgelig muligheden for at bruge en helt almindelig plastikpose, det ser bare ikke særlig smart ud (og i dag nok ikke velset).

Jeg fandt løsningen i disse poser jeg har købt på Gammel Estrup - herregårdsmuseum. Jeg synes det er nu fine poser. De er syet af resterne af de ting systuen laver.


Poserne kommer med en lille seddel, hvor der står at den er lavet på Gammel Estrup, og ofte også hvor stoffet er fra. Den lyserøde pose med blonde er fra den unge grevindes kjole.

En jeg lige har fået er denne blå og sølv pose der er en rest fra grevens julevest. 


Jeg har mange af poserne. Jeg tjekker også altid om, der er nogen jeg ikke har som noget af det første når jeg er der ude.

Her er nogle med projekter i - det kan være små strikke eller hækle projekter.


Det kan være materialer til et projekt eller lignede - men jeg har mange.


Jeg har altid en pose med et projekt med når jeg er til foredrag eller lignede.

Jeg var også heldig at jeg en enkelt gang har fundet denne trekantede pung. Den kan indhold rigtig mange dele når jeg hækler figurere.

 
 
Skulle du have fået lyst til din egen pose så koster de ca. 35 kr, mønster og antal variere meget, så det er at se hvad der er, når du kommer forbi. 

Lidt reklame den 31.10 er der Allehelgens på museet, hvilket er vildt hyggeligt, og jeg står på 2. sal og fortæller historier.





torsdag den 5. oktober 2017

Knitwork 2017

I denne weekend var der Knitwork festival i København. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at deltage, men så blev jeg fristet. Sidste år var jeg vildt begejstret for det korte foredrag jeg var til med Statistikstrik, og der var et kombineret foredrag og workshop med hende i år. Så den måtte jeg bare over til, så måtte det blive en endagstur.

Jeg havde valgt VIP-armbånd, med goodiebag og det hele - og fik tilbuddet om en gratis workshop. Da jeg havde en tilbød jeg den til Christa - hun valgte at lære at hækle huer.

Min workshop blev så aflyst - men nu var jeg jo ligesom næsten på vej (færge booket, entre betalt og aftale lavet), så jeg valgte at hoppe på hæklede huer med Sidsel Sangild.

Det var en super workshop - det var vildt hyggeligt. Sådan ser bordet ud når der er et helt telt fuld af hækle glade deltagere.


Jeg lærte en hel masse - bl.a. stangmaske opslag og tre slags boble ting. Jeg startede på toppen af en hue som jeg vil hækle oppe fra og ned. Toppen skal være de her vinger.


Sidsel står også bag garnmonster, som kan bruges til at måle hækle- og hakkenåle samt bruges til kvaster. Den var lidt fancy.


Efter workshoppen gik der shop og snak i den.Jeg fik købt lidt af Sidsels bøger og garn til at hækle et sjal.


Endvidere var vi forbi Fredsminde Unika hvor vi også fandt lidt garn.


Hun solgte også en bog fra kratte.dk - hækl en islænder.


Det var det vi fik shoppet - dagen endte med kaffe på Espresso House inden turen gik via fyn hjem.

Nå ja min goodiebag. Den var en i et fint net - med en lille opskriftsbog, strømpepinde og markører.


Der var også garn fra Järbo


Og Einband fra Lopi med opskrift


Alt garnet var blåt så det kunne jo ikke være bedre.