søndag den 9. december 2018

Flere dyr.

Jeg har rygende travlt, kniplingsuddannelse, nyt arbejde og nu er det snart jul og dermed er der julegaver der skal være færdig. Jeg styrter rundt, men når som regel det jeg skal.

Da gæsterne var taget hjem i Skagen tog jeg fat på makaber posen, som stadig var fyldt og som jeg ikke fik færdig monteret på Bornholm.

Der er en ordenlig stak af halve, hele og lige på begyndte dyr.


Første opgave var at dele op i de enkelte dyr.


Øverste række: Blæksprutten Otto, turakoen Pierre.
Mellemste række: Tapir Theo, leopardungen Lurifaks.
Nederste række: Kroppen til en fugl, leoparden Leonora, kroppen til en dinosaurus.

Blæksprutten Otto var næsten færdig - den var hæklet færdig og skulle bare have øjne. Den tog med til grenen og blev fotograferet her.


Leoparden Leonora og dens unge Lurifaks, var de næste to der blev færdig. Leonora først så Lurifaks, men de var sammen med på kystmuseum og blev fotograferet.


Tapiren Theo tog med på en regnfuld gåtur til Vippefyret da han var færdig.


Turakoen Pierre blev som den sidste færdig, han er meget kustnerisk, så han kom med på kunstmuseum og Brøndums.


Her er status da vi tog hjem, var kommet lidt længere med dinosaurussen, og alle de færdig hæklede var monteret.


søndag den 28. oktober 2018

Magasiner

Jeg bliver en gang imellem (okay ofte hvis I spørger kæresten) fristet af især engelsk hobby magasiner. Det er oftest korsstings blade, og så det mere allround "Mollie Makes". Sidst nævnte har jeg abonnement på, da det er en del billigere end at købe det i løssalg.


Noget af det der frister er at der ofte er små kreative projekter med. Men det kniber ofte med at få læst og lavet de små sjov og spændende ting. Men så er det jo godt med ferie. I Skagen fik jeg læst alle de blade jeg havde med, og fik lavet en del af de små projekter.

Fra korsstingsbladende har jeg lavet et bogmærke med en ugle.


Og en broche med form som en sweater.


Begge dele er syet på plastik. Ja plastik. Det er aida stof, der faktisk er lavet i blødt plastik. Fordelen er at der kan klippes i form og tæt til uden det trævler. Ulempen er ingen halve sting eller lignede da der ikke kan stikkes ned midt i et felt. Det er for mig især en udfordring med konturstingene som så kan blive lidt længere.

Desuden har jeg på en papæsken syet et sommermotiv.


Her er udfordringen ikke at trække til så pappet ødelægges. Lige som på plastikken, kan der ikke stikkes ned i en tern, hvilket giver de samme udfordringer.

Mollie Makes er mere sådan allround. Her har jeg lavet to hækleprojekter. Den ene er en lille nålepude formet som en doughnut.


Den er kawaii (sød på japansk).

Den anden er en mandala ophæng i klare farver.


Når der for eksempel er en hækle ting med bladet, er der alt i kittet også plastik hæklenål. 

Lige nu er det meget oppe i tiden med vægophæng. Det er små vævede stykker eller macramé. Her er det et vævet ophæng.


I de kits følger væv, tråd og det hele med.

Endelig har jeg syet en tukan nøglering.


Generelt synes jeg det er sjovt at lave de små søde projekter. Nogle er sjovere end andre, og jeg ved ikke altid hvad jeg skal bruge de færdige ting til, men nogle gange er det også mere processen end resultatet.

onsdag den 3. oktober 2018

Stilhed ..... før stormen?

Der har været stille ja, men har været på Bornholm på ferie, og er startet på nyt arbejde. Der er lige masse ting der skal falde på plads - men sådan er det jo.

Men tilbage til Bornholm - der var nemlig strikkefestival. Det var vildt hyggeligt. Jeg var på 4 workshops, 2 strikke og 2 hækle. Jeg er faktisk lidt stolt for har fået lavet alle prøverne!

De to første strikke workshops var bare prøver. Den første estisk strik - er lidt vild med teknikkerne. Nu kaster jeg mig snart over de kit jeg har.


Den anden var tulipaner med Maria Gustavsen, hun er så god og hyggelig og har søde vævestriks mønstre.


Scoopet var nok lidt hæklede vanter med Mola Mills - jeg er fan, hun var så sød, dygtig og engageret - ren fornøjelse. Endvidere var vantemønstret nemt.


Sidste var corner to corner med Stine Hoelgaard, det er også altid godt.


Her er det Idas perleplade der er blevet til en lille klud.


Nå ja fik shoppet lidt også. Der mangler lidt på billedet - et kit til Vang sjalet bl.a.


Og her er mit bud på en karklud - billedet ikke super, men det jeg havde.


tirsdag den 14. august 2018

Knipleprøver

Jeg knokler med mine knipleprøver, og nu er endnu en done.


Så er der en mindre. Nu skal der hæftes ender klippes af. Nå ja og så skal pindende ryddes op, og gøres klar til endnu en omgang.



mandag den 6. august 2018

Montering af kniple prøver

(Beklager de lidt dårlige billeder.)

Hele juli har jeg brugt på at montere knipleprøver i  forbindelse med mit kniplekursus. Det har ligget lidt og ventet på at jeg fandt ud af, hvordan og hvorledes de skulle monteres.
Jeg er kommet frem til en model, jeg synes er ok.

Jeg har fået lavet en mappe færdig - den var lidt nem. Der er Schneeberger, som er båndknipling, og i dette forløb var der fire prøver, de tre havde arbejdstegning, men da disse kniplinger ofte kniples på baggrund af prikkebrevet, var den sidste uden arbejdstegning.


Jeg har monteret på blå pap - og da det her er hele kniplinger er de blot syet fast på pappet.


En del af processen har været at finde ud af hvilke mapper jeg vil have indtil videre ser det ud som følger:

Torchon:
Indeholder 30 bunde monteret på pap, og arbejdstegninger og prikkebrev til mellemværk, rammeværk m.m. som jeg selv har lavet.
 

Teknikker:
Konstruktion af cirkler/ovaler - som blev gjort i torchon.
Rekonstruktion efter pergamentmetoden - blev gjort i guipure.
Montering af kniplinger - blev hovedsagligt gjort i torchon.


Guipure:
Indeholder de 6 bundene og 1 valgfri prøve på guipure kniplinger.


Russisk båndknipling:
Indeholder prøver og opgaver i forbindelse med russisk båndknipling. Her er meget med typer af bånd, start og slut, vejen rundt i fyldninger med mere.


Schneeberger:
Her var opgaven som sagt fire kniplinger og den sidste uden arbejdstegning.


Idria:
Her er der igen fire prøver og den sidste uden arbejdstegning.


Diverse mappen:
Lige nu indeholder den historiske artikler, information om trådtykkelse og mine kursus diplomer - ikke meget jeg selv laver, men alle de vigtige informationer.

Opdatering

Det er godt nok lang tid siden jeg sidst har skrevet. Det er nok fordi det er gået jobkurser, jobsøgning og møder i den forbindelse. Jeg var blandt andet med til Folkemødet på Bornholm en enkelt dag, efterfulgt af udstilling på Skals (højskolen for design og håndarbejde) og garnstafet i Aarhus. Det var en hård weekend.

Men selv om der har været stille så får jeg stadig lavet noget.

IKEA-posen i læder er blevet færdig.


Jeg har fået broderet et par gamle projekter færdigt. De er købt til tidligere udstillinger i Skals. Der er en pude.


Og et net med læderhanke.


Jeg har også været i København og male. Her lavede jeg to kopper. Jeg synes faktisk at de er blevet rigtigt fine.


Desuden er min makaberpose blevet tømt og jeg er i gang med at montere mine knipleprøver, men mere om det i den nærmeste fremtid - jeg lover det.

mandag den 4. juni 2018

Lidt tanker om læderarbejde

Tilbage i 2012, mens jeg var på et længere ophold på Skals højskole, havde vi en weekend med læder. Siden den gang synes jeg det har været sjovt at arbejde med læder.
Lige nu er jeg i gang med at sy et "IKEA-net" i tyndt blåt læder. Her er den "riet" og klar til syning.
 

Den driller lidt, det er uden lim og har sylet de tre lag hver for sig, men hullerne passer ikke helt, og læderet er så tyndt at jeg kan stikke skævt igennem. Nå er meget opmærksom nu, og saddelmager syning er jo hyggeligt.

Mens jeg har siddet og syet har jeg tænkt over de forskellige kurser og undervisere jeg har mødt.
Min oplevelse er, at der er stor forskel på om underviseren hovedsagligt er underviser, eller om underviseren lever af sin egen design og produktion, hvor undervisning er en biting.

Som udgangspunkt brænder de alle for det de arbejder med, men min oplevelse er at hvis underviseren hovedsagligt lever af undervisning er fokus på at lære teknikkerne og kunne lave sit eget, sætte sit eget præg på tingene. Hvor en underviser der har sit eget brand mere har nogle specifikke modeller, ofte er de modeller med lidt syning og dekoration - de skal jo kunne lave deres ting og leve af det.

Der er selvfølgelig ikke noget rigtigt eller forkert i nogen af delene. Men jeg har nok lært, at hvis jeg skal på kursus med en der designer or at producere og sælge skal jeg nok tjekke ud hvad de laver, før jeg melder mig. For hvis ikke det de laver ikke er det jeg gerne vil, er det måske bedre at finde noget andet at lave den dag.

Når det er sagt mangler jeg meget et læderkursus for øvede - jeg synes stadig der er meget jeg ikke kan, men ender ofte med bare at arbejde selv, da de fleste kurser er for alle. Så jeg oplever ofte der er en del nybegyndere og de måske har mere brug for hjælp end mig, og at jeg så ikke rykker mig. Så hvis nogen der ude kender et godt sted, så sig til. Indtil da må jeg arbejde videre herhjemme, og tage på kursus i pileflet.

Jeg får lavet lidt herhjemme, jeg har lige lavet nogle fine punge.



Og syr videre på "IKEA-net". Endelig skal jeg have syet et raffelbæger - som det her. Men det skal være en model "Jytte" - ergo lidt større end normalen. Jeg er sikker på at det vil gøre vi kan spille terning lidt hurtigere. Men hov jeg skal da have et ekstra syleskaft og en rudeformet syl for at kunne lave det.

tirsdag den 22. maj 2018

Uldfestival i Saltum

Igen i år var jeg på Uldfestival i Saltum. Igen i år var det MEGA varmt. De er lidt heldige med vejret.

Lørdag havde jeg tilmeldt mig en workshop i lettiske vanter. Så det første af dagen var gået med at strikke rib så jeg kunne nå til det sjove på workshoppen, På workshoppen fik jeg strikket de to lettiske bånd (blå omkring det lyserøde mønster), de var lidt anderledes. Nu er der gået lidt og den ene vante er done.


Under workshoppen fik vi en masse facts om de lettiske vanter - f.eks. de blev brugt til at besejle aftaler, da ordet ja ikke fandtes i det lettiske sprog, at der til topmøde i Letland blev strikket 9000 vanter (4500 par) af 268 strikkere. Det er ca 33,3 vanter pr. person.

Før workshop havde jeg været igennem udstiller-telte, men de var mega varme og mange mennesker så det blev opgivet og fik lidt mad i cafeen på Jambo feriepark. Så efter workshop havde jeg en halv time til at kigge igennem - nu var der blevet lidt bedre plads.

Jeg gik lidt hurtigt igennem teltene, men faldt over Petite Something, her faldt jeg især over hendes søde dukker. I første omgang købte jeg opskrifter, men søndag kom jeg også til at købe garn til en dukke og
en ekstra opskrifter.


Vi var også forbi Hobbywool, der har kits i uld til lettiske vanter. Der var nødt til at have lidt flere af - har nemlig lidt fra sidste år. Jeg købte også en bog om vanter og om søndagen lidt uld så jeg kan strikke fra bogen.


Søndag startede vi inde i Saltum, hvor vi blandt andet så strikkede kjoler på egnssamlingen. Det var fascinerende. Der har været omtale af dem i Hendes Verden. Jeg købte årsskriftet for at læse mere om kjolerne og kvinden bag.


Efter en tur rundt i Saltum kørte vi ud til festivallen og shoppede det sidste.

Det blev til lidt opskrifter til kaninen fra Krea Deluxe.


Jeg fik købt bide fødder og hjerter.


Endelig fandt jeg et godt tilbud på strikkepinde og hæklenåle som også måtte med hjem.


Derefter gik turen hjem med et kort pitstop i Aalborg.