søndag den 28. oktober 2018

Magasiner

Jeg bliver en gang imellem (okay ofte hvis I spørger kæresten) fristet af især engelsk hobby magasiner. Det er oftest korsstings blade, og så det mere allround "Mollie Makes". Sidst nævnte har jeg abonnement på, da det er en del billigere end at købe det i løssalg.


Noget af det der frister er at der ofte er små kreative projekter med. Men det kniber ofte med at få læst og lavet de små sjov og spændende ting. Men så er det jo godt med ferie. I Skagen fik jeg læst alle de blade jeg havde med, og fik lavet en del af de små projekter.

Fra korsstingsbladende har jeg lavet et bogmærke med en ugle.


Og en broche med form som en sweater.


Begge dele er syet på plastik. Ja plastik. Det er aida stof, der faktisk er lavet i blødt plastik. Fordelen er at der kan klippes i form og tæt til uden det trævler. Ulempen er ingen halve sting eller lignede da der ikke kan stikkes ned midt i et felt. Det er for mig især en udfordring med konturstingene som så kan blive lidt længere.

Desuden har jeg på en papæsken syet et sommermotiv.


Her er udfordringen ikke at trække til så pappet ødelægges. Lige som på plastikken, kan der ikke stikkes ned i en tern, hvilket giver de samme udfordringer.

Mollie Makes er mere sådan allround. Her har jeg lavet to hækleprojekter. Den ene er en lille nålepude formet som en doughnut.


Den er kawaii (sød på japansk).

Den anden er en mandala ophæng i klare farver.


Når der for eksempel er en hækle ting med bladet, er der alt i kittet også plastik hæklenål. 

Lige nu er det meget oppe i tiden med vægophæng. Det er små vævede stykker eller macramé. Her er det et vævet ophæng.


I de kits følger væv, tråd og det hele med.

Endelig har jeg syet en tukan nøglering.


Generelt synes jeg det er sjovt at lave de små søde projekter. Nogle er sjovere end andre, og jeg ved ikke altid hvad jeg skal bruge de færdige ting til, men nogle gange er det også mere processen end resultatet.

onsdag den 3. oktober 2018

Stilhed ..... før stormen?

Der har været stille ja, men har været på Bornholm på ferie, og er startet på nyt arbejde. Der er lige masse ting der skal falde på plads - men sådan er det jo.

Men tilbage til Bornholm - der var nemlig strikkefestival. Det var vildt hyggeligt. Jeg var på 4 workshops, 2 strikke og 2 hækle. Jeg er faktisk lidt stolt for har fået lavet alle prøverne!

De to første strikke workshops var bare prøver. Den første estisk strik - er lidt vild med teknikkerne. Nu kaster jeg mig snart over de kit jeg har.


Den anden var tulipaner med Maria Gustavsen, hun er så god og hyggelig og har søde vævestriks mønstre.


Scoopet var nok lidt hæklede vanter med Mola Mills - jeg er fan, hun var så sød, dygtig og engageret - ren fornøjelse. Endvidere var vantemønstret nemt.


Sidste var corner to corner med Stine Hoelgaard, det er også altid godt.


Her er det Idas perleplade der er blevet til en lille klud.


Nå ja fik shoppet lidt også. Der mangler lidt på billedet - et kit til Vang sjalet bl.a.


Og her er mit bud på en karklud - billedet ikke super, men det jeg havde.