onsdag den 18. august 2021

Anderledes ting

Så er ferien ved at være forbi. Det har været et god og afslappende ferie. I dag har jeg hentet ny telefon, så jeg fremover kan tage mega skarpe billeder.

Vi har været på Bornholm, og udover en masse museer, strik og hækling, så har jeg lavet lidt.

Den 3. august var det skifte dag - fra hotel i Rønne til Gudhjem Feriepark. Mens Klaus kørte ud og fik lov til at tjekke tidligt ind, så havde jeg booket bord på hejfabrik til maling af keramik.

Det var lidt andreledes end Creative Space, det var nogle andre glasure. En del af glasurene reagerede med andre farver, hvis de for eksempel blev malet over med gennemsigtig eller hvid glasur.

Først malede jeg en lav stor kop.


Den lyseblå glasur her blev en mørkere nuance, hvis der blev malet ovenpå med en klar glasur. Det har jeg gjort indvendig i mønster, på hanken og i enkelte af pletterne uden på. Jeg synes faktisk den blev mega fin.

Til sidst i min booking nåede jeg denne lille kop.


Her er indersiden og toppen malet med "guldglasur" og resten af ydersiden har fået en grå farve. Denne grå farve bliver meget grøn når den males over med hvid maling.

Det var faktisk lidt anderledes, men meget sjovt at prøve, jeg er ok tilfreds med resultatet for en gang skyld.

Tirsdagen efter (10. august) havde jeg booket mosaik workshop hos Containerjuvelen. Kom og smadder tallerkener og kopper, og sæt dem sammen på en ny måde. 

Jeg fik lavet et fint billede - det ligner måske ikke helt det jeg gerne ville, men ser vel egentlig ok ud.
Kan du se hvad det er?


Faktisk var det meningen det skulle være en søstjerne, noget tang og en musling. Jeg ved ikke helt om jeg kan se det, men synes den er blevet ret fint. Måske skulle søstjernen have været lidt kraftigere i farven.

Det blev meget fint, men tror ikke det er noget jeg kommer til at dyrke meget. Jeg er for meget kontrolfreak. Men det var anderledes og sjovt at prøve.



søndag den 18. juli 2021

Min anden oldemor kunne også - og en noget yngre mig.

 For efterhånden et stykke tid siden skrev jeg om min farfars mor. Da jeg blev født havde jeg to sæt oldeforældre min farfars mor og far, og min mormors mor og far.

Min mormors mor er nok den af mine oldeforældre jeg bedst kan husk - hun blev langt over 90. Jeg husker når vi kørte om kap med biler på gangene på plejehjemmet, hvor hun boede.

I forbindelse med plejehjemmet var et aktivitets tilbud, hvor de lavede ting til en bazar. Et år var det dukker, hvor min oldemor strikkede tøj til. Jeg har altid været glad for bamser og dukker, så selvom jeg måske var lidt gammel købte min oldemor en, af dem hun selv havde strikket tøj til, til mig.

Dukken hedder Leonora Christina - og det fine blå tøj og orange halstørklæde kom hun med. Jeg synes hun var dygtig til at strikke - for jeg kunne kun strikke retriller dengang. Hun sagde også at jeg nok selv kunne lave mere tøj, og det kunne jeg.

Jeg ved ikke helt præcist hvornår det her er fra, men jeg syede masser af tøj til hende. Her er det en trøje, bukser og nederdel. Det har hun på under det strikkede sæt.

Hun fik faktisk en hel garderobe - med tasker til at opbevare det i.

Jeg syede en del - men havde en begrænset med stoffer så hun havde flere kjoler i det hvide med blå huse, udover tasker, hårelastik og hagesmæk. 



Der udover en supersej kappe med applikeret navn, og en "stor" t-shirt med initialer og bukser til.

Det er muligt at lave rigtig mange ting med en type stof, pink tyl, blå kantbånd og lidt stofrester.

Jeg kan se jeg havde et andet slags stof - for her er to kjoler, hvor den ene er japansk inspireret med bånd til bælte. Samt et sæt med bukser og bluse.


Alt tøjet er lavet med oplægning og løbegang til elastik. Puha kan blive helt svedt ved tanken i dag. Der er ingen tvivl om det første sæt har været mit yndlingssæt, for det er det mest nussede og det hun i dag sidder i (med striktøjet over), på kommoden.



onsdag den 31. marts 2021

Produktion fra min oldemor

 I sommers flyttede min farmor og farfar fra deres hus i Brabrand til en ældrebolig. (På det tidspunkt var de henholdsvis 94 og 96 år, og huset var på tre etager..).

Men det betød at de ikke kunne tage alt med. I den forbindelse "arvede" jeg en del ting. Mange af dem nok uden den store økonomiske værdi, men med en masse minder tilknyttet.

Da vi var forbi min mor i februar, spurgte hun om jeg var interesseret i de her to små fade med motiv. 


Umiddelbart virker de ikke prangende - men hvis de vendes om så står der M.S. og så et årstal i bunden af begge.

Min mor kunne så fortælle at det var min farfars mor (Mary Sørensen) - altså min oldemor der havde malet dem. Hun gjorde åbenbart en del i porcelænsmaling.

Fordi jeg selv laver så mange forskellige ting, så synes jeg det er sjovt at finde noget lavet af andre i familien. Men der er også langt fra min oldemors fine sirlige blomster, og så til det mini stel jeg lavede under første covid-19 (corona) lock-down sidste forår.

 

 Men det gør faktisk en lidt mere glad at bruge noget med så klare farver. 

Min farfars mor var ikke den eneste af mine oldemødre der var kreativ, og hvor jeg har noget de har lavet, men mere om det en anden gang,


søndag den 31. januar 2021

Hjælper det at give en blog kunstigt åndedræt?

 Hvordan genoplives en blog?

Stik imod mine ambitioner for knap to år siden fik jeg ikke mere tid. Der var det nye job, som blev vekslet til et andet,, som så var nyt. Men nu er job nummer to knap så nyt mere. Så var der knipleuddannelsen - der endte i en genaflevering.

Nu står jeg så her to år senere midt i en epidemi.....Jeg har på nuværende tidspunkt ikke været fysisk på arbejde siden slut november, og ingen udsigt til at komme tilbage før om minimum en måned.

Nå men der er ikke noget der ikke er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har lavet en "Coronakasse" - en kasse med de ting jeg har fået lavet, siden vi blev sendt hjem første gang,


Hvad er der så i sådan en kasse? Jo en masse vatrondeller og hårelastikker, som skulle have været med i julebutikken - der aldrig åbnede. Men forsætter ufortrødent - måske kan der laves julebutik i år.


Vatrondellerne startede jeg med at lave for at bruge resterne fra en masse projekter. Jeg har fået godt gang i de adventsgaver, jeg har fået tidligere år. En del af dem er blevet færdig og der bliver plads til nyt i skabene.

Især ananastasken er jeg ret vild med. 

Desuden er der en masse andre ting, der har ligget og været delvis færdige - eller projekter der faktisk er blevet gennemført fordi ingen arrangementer giver oceaner af tid.

Der er også småting som var gaver til forskellige magasiner i kassen.

Nå ja så er der jo alle de ting, der ikke endte i kassen. Der var bamser, malet keramik, hæklede dyr og mange andre ting. 

Det her 3D hjerte blev færdig 14 dage inde i den første lockdown.

Nu har vi snart været hjemme on/off det meste af et år, og i dag besluttede jeg mig for at rydde kassen væk. I dag ender det meste af det jeg laver alligevel ikke der i, og tingene skal i brug. Det var kun meningen den skulle have kørt mens vi var hjemme, men vi kom jo aldrig for alvor tilbage.

Forsat god søndag.....

mandag den 25. marts 2019

Kreative ideer

For et par somre siden (tilbage i 2017), havde Skadestuebamse en tegnekonkurrence. Skadestuebamsen er en gruppe der laver bamser til udvalgte danske skadestuer. Der er mulighed for at læse mere om dem på Facebook.

Men tilbage til konkurrencen. Konkurrencen var en tegnekonkurrence, hvor 16 tegninger skulle udvælges, og af forskellige designere omsættes til hæklede dyr. Da der på et tidspunkt blev efterspurgt tegninger så greb jeg mine farver, og tænkte det måtte jeg prøve.

Det blev til tegningen af en enhjørning søhest.


Jeg ville gerne lave et nuttet dyr med masser af farver. Enhjørningen kunne have en manke med alle regnbuens farver. Samtidig måtte det godt være et dyr der levede i vand. Sådan blev enhjørning søhesten født.

Min tegning blev udvalgt og Little Happy Crochet omsatte den til et hæklet dyr. Herefter skulle der stemmes og det søde dyr endte på en tredje plads som gav en gevinst til både mig og designeren.


Jeg var vildt begejstret, da jeg på samme tid sad og hæklede dyr designet af Little Happy Chrochet og godt kan lide det hun laver. Hector her er en af hendes.


Gevindsten var udover det viste et gave kort til HobbyGarn på 100kr, som jeg brugte så jeg kan hækle et vædderhoved fra bogen med dyretrofæer.


Jeg synes helt klart at enhjørning søhesten har potentiale til mere. Så jeg har tegnet den op på en pude og er ved at brodere den. Planen er en farverig manke, med sølv til horn og navle og resten i grå.


Jeg tror regnbuemanken bliver god, tænker faktisk der er mere potentiale i den. Måske en manke med brede picoter som står ud fra motivet. Desuden er der kommet nyt broderigarn fra DMC med glimmer i, der også vil kunne bruges, og give en fed effekt.

Ja mulighederne er mange og det hele startede med, at der blev efterlyst tegninger til konkurrencen, måske skulle jeg tegne noget oftere.

søndag den 17. marts 2019

Fremtiden

Der har været meget stille de sidste måneder. Jeg har haft travlt. Stadig relativt nyt job og så var der et kniplingsprojekt der skulle afleveres her i fredags. Der har været julegaver, dåbskjoler og meget andet.

Det altoverskyggende og det alt mit energi er blevet brugt på er nok kniplingsprojektet. Jeg nåede næsten i mål. Målet var en masse prøver og en opgave med eget arbejde.

Her er noget af mit eget - nemlig en læder lysestage med knipling.   

Udover knipling er der stort det bare blevet hæklet til makaberposen. Den er blevet god fyldt, kæresten er bange for at det spontant samler sig til et eller andet monster.

Nå weekenden er gået med at slappe af, være til foredrag om vestindien og løb. Jeg har så længe gerne ville sy en bamse igen, og det har jeg så gjort det meste af weekenden. (Jeg kan godt hører og sy på samme tid - så nåede en del til foredraget.)

I november kom Creative Space til Aarhus, og jeg har faktisk slet ikke haft tid til at nyde det - men håber jeg kan komme der ned nogle gange. Indtil videre skal jeg ned og lave mit fad færdig i morgen.


Jeg håber at få tid til en hel masse nu, når kniplingen er afleveret. Noget af den tid skal også bruges til at skrive lidt mere her.

søndag den 9. december 2018

Flere dyr.

Jeg har rygende travlt, kniplingsuddannelse, nyt arbejde og nu er det snart jul og dermed er der julegaver der skal være færdig. Jeg styrter rundt, men når som regel det jeg skal.

Da gæsterne var taget hjem i Skagen tog jeg fat på makaber posen, som stadig var fyldt og som jeg ikke fik færdig monteret på Bornholm.

Der er en ordenlig stak af halve, hele og lige på begyndte dyr.


Første opgave var at dele op i de enkelte dyr.


Øverste række: Blæksprutten Otto, turakoen Pierre.
Mellemste række: Tapir Theo, leopardungen Lurifaks.
Nederste række: Kroppen til en fugl, leoparden Leonora, kroppen til en dinosaurus.

Blæksprutten Otto var næsten færdig - den var hæklet færdig og skulle bare have øjne. Den tog med til grenen og blev fotograferet her.


Leoparden Leonora og dens unge Lurifaks, var de næste to der blev færdig. Leonora først så Lurifaks, men de var sammen med på kystmuseum og blev fotograferet.


Tapiren Theo tog med på en regnfuld gåtur til Vippefyret da han var færdig.


Turakoen Pierre blev som den sidste færdig, han er meget kustnerisk, så han kom med på kunstmuseum og Brøndums.


Her er status da vi tog hjem, var kommet lidt længere med dinosaurussen, og alle de færdig hæklede var monteret.