onsdag den 29. januar 2014

Om at prikke kniplemønster

Jeg skal gøre klar til at kniple midterstykke til en dåbskjole. Først skal jeg have prikket mønstret. Har indtil nu fået de fleste mønstre prikket, sommerfugl var mit første forsøg på at gøre det selv og det gik da.

Hvordan gør man så. Jo man tager en prikkenål og en flamingo plade så man ikke stikker direkte i bordet.


Så tager man prikkebrevet. Alle de sorte prikker skal prikkes. Det er mest perfekt når prikkerne efter prikning ikke kan se dem mere.


Dette er stykke et af tre, så der er lang vej igen. Jeg er startet i højre nederste hjørne, hvor det kan ses at prikkerne er væk.


Man skal prikke lige ned og til enden af nål i prikkenålen (der er jo en holder til nålen), for at huller bliver ens.

På bagsiden kan man se hvor langt man er og om man har glemt noget.


Forsiden er beklædt med mat bogindbindsplast. Det er for at forlænge levetiden og hvis det skal bruges igen. Det skal være mat ellers giver det for meget genskin. Vi har fundet det i stakladen boghandlen på Aarhus universitet, som det eneste sted i Aarhus.

Nå vil prikke videre.


mandag den 27. januar 2014

Ups

Jeg skulle lige fikse æsken vi har nøglen til sommerhuset i billedet var ved at falde af. Så billedet fik lidt decupage lak både der hvor det var gået fra og ovenpå. Så fik det en gang masking tape for at stabilisere kanten. Og når jeg nu var igang fik bunden lige lidt også i 3 farver. Ups det tog vist lidt overhånd.


Ræven er blevet fin efter en presning.


Jeg har også fået lavet en nålepude færdig. 


Dem har jeg en del af efterhånden. Vil se om ikke jeg kan lave et billede af dem alle en dag.

lørdag den 25. januar 2014

Hygge og knoldesparkeri

Det er super hyggeligt at være i sommerhus, nok mest fordi vi ikke laver ret meget. Vi slapper af og ser fjernsyn = masser af nørd tid.

Det kunne vi jo også gøre hjemme men så skal der lige ordnes 117 ting.

Af en eller anden grund har Klaus påtaget sig jobbet som fjerner af muldvarpeskud eller blev det ham tildelt? I hvert fald fjerner han troligt de skud der er her, når vi er her oppe. Det må jo give betegnelsen knoldesparker. 

Det var vist nemt i dag da de var frosne men ikke frosset fast til jorden så det gik tjept.


Før det var vi i Løkken manglede lidt garn til at færdiggøre min næste MyBoshi hue og det skulle helst være den samme indfarvning som vi købte sidst i Løkken. Så nu er hue næsten færdig mangler bare en pompon. 


Købte også garn til en hue mere - når jeg nu var der.


Ellers har det stået på de sidste julekager og god mad, øl og hygge.

fredag den 24. januar 2014

Sommerfugl og ræv

Jeg fik samlet vingerne til sommerfuglenet i går. En masse knuder og noget erfaring i rækkefølgen for at stramme ordentligt op. Så nu er vingerne samlet og pillet af.

Her den fulde knipling.


Sådan ser den ud foldet som den skal monteres med krop.


Kroppen skal jeg så gerne have lavet de næste 14 dage.

Min ræv er også blevet færdig den er blevet lidt sød, skal lige presses for at være helt fin.


Jeg har en masse prøver af broderi overvejer at monterer dem i et tæppe.

Vi er taget i sommerhus. På vej gennem Saltum kørte vi forbi Spar, her har de om fredagen varm mad til at tage med fra klokken 17. Det koster 55 kr pr. person og kan varmt anbefales.

onsdag den 22. januar 2014

"Lektier"

Så er det torsdag i morgen og kursus i knipling. Det er lidt en lang dag for det er direkte fra arbejde ud og spise og så til Horsens.

Blev jeg så færdig med min lektier?
Ja den ene del for det jeg skulle kniple er done - måtte godt nok lave det sidste under første halvleg af håndbold.


Stoffet ligger der for at nålene i den første del ikke skal gå ind i trådene. 

Men den anden del med at prikke mønstret er jeg ikke kommet så langt med - jeg er faktisk dårligt startet men er for træt nu. Så det må vente.

Jeg var på kursus i går hos Broderi Moderne - det var med ræve. Det er oplægget øverst (papir) og min nedenunder. Hovedet er meget velfriseret men synes halen er god.



Der er kurser en gang i mellem i butikken - du kan se weekenderne her http://broderi-moderne.dk/kurser-i-Danmark og dem om aften (19-22) her http://broderi-moderne.dk/kurser-i-butik

mandag den 20. januar 2014

Håndboldfeber

Jeg har en tilståelse burde have været til svømning men efter en arbejdsdag der startede 7.15 her til morgen og sluttede 19.15 fik jeg desværre håndboldfeber. Det sker en gang i mellem men kun den mandag herrerne spiller.

Jeg har fået lavet uglepuden færdig, her i weekenden - den blev ok.


Der er broderet navn og år under bunden.


Jeg er gået i gang med en pose i hør, og nej det er ikke et monster, men en mariehøne med udslåede vinger.


Den tager nok lidt tid.

lørdag den 18. januar 2014

Royal Copenhagen malerskole

Royal Copenhagens concept store i Aarhus og deres Flagship Store i København har engang i mellem malerskole. (Det er vist også af og til i andre butikker.) Så kommer en af deres porcelænsmalere og underviser i at male Mega Mussel, enten på tallerken eller termokop. Det er super sjovt at prøve det, men godt man ikke skal leve af det. Vi er endda så heldig vores er tegnet op med blyant og ikke blot med prikker.

Her er koppen da jeg var færdig med at male. Den er noget større når du maler end den færdige brændte kop.


Sidst der var malerskole i Aarhus var i september, hvor jeg malede på en kop. Der fik vi at vide de var ved at flytte deres ovn - og lad mig bare sige det tog tid. Men endelig i dag kunne jeg hente min kop. 



Jubii. De var dog også ked af det havde taget så længe så vi fik en lille gave - en musselmalet lysestage.

Jeg har jo været der før, her har jeg malet to tallerkner, i to forskellige designs, samt en kop mere.


fredag den 17. januar 2014

Gang i mange ting

Jeg har gang i rigtig mange projekter. Nogle er for sjov, andre er "lektier" og noget er bestilling/gaver.

Lektier kan for eksempel være knipling. Jeg kan rigtig godt lide at kniple det er ikke det, men mit humør kører meget i perioder til at lave forskellige ting, og lige nu er det et hit at side med noget i Fatboy og se fjernsyn - skal jo igennem The Tudors.

Men det er svært at sidde med kniplebræt i Fatboy. Men da der er undervisning hver 14 dag nu er det lidt vigtigt at få lavet lidt, så jeg giver mig selv lidt lektier. Inden på torsdag skulle denne (billede) gerne være færdig, så den kan samles torsdag aften. Endvidere skal jeg have prikket lidt på et mønster mere om det en anden dag. 

Men hey er næsten halvvejs.


Udover det arbejder jeg på min ugle pude - den er godt på vej. Mangler blot vinger og måske lidt pynt.


Endelig gik jeg her i begyndelsen af ugen igang med den anden MyBoshi. Jeg ændrede lidt modellen i forhold til da jeg købte garnet, så må muligvis ud efter mere garn i morgen.


De sidste to ting er hverken gaver eller lektier og dermed lyst - men hey de er super at sidde med i Fatboy. 

Og uglen var/er en UFO = god samvittighed.

onsdag den 15. januar 2014

Nytårsforsætter

Jeg har lavet mig nogle nytårs forsætter.

- Det først er nok at lave denne blog - det har været en plan længe. I tillæg forsøge at skrive mindst hver anden dag. Sådan cirka i gennemsnit mellem 182-183 indlæg i 2014 :)

- Færdig gøre nogle UFO'er (ufærdige objekter :)). Skulle gerne gøre 2 projekter færdig for hvert der påbegyndes. (Så kan begrebet nye projekter jo altid diskuteres:))

- Bruge en weekend om måneden på total afslapning - helst i mors og fars sommerhus. Generelt flere weekender uden program (Dette gælder så ikke februar, marts, juni og juli ;)

- Generelt pas lidt mere på mig selv, sige fra når tingene bliver for meget og håbe på at folk overlever.

Det burde være noget jeg kan holde. 

søndag den 12. januar 2014

Juletræ færdig

Så blev min jule DHD helt færdig med flagranke, bånd, sløjfer og rosetter.


Den er faktisk blevet helt god. 

Her ses en del af flagranken tættere på:


Den er selvfølgelig også mærket bagpå - dog blot med strygemærke. Den skal jo ikke vaskes så tit.


Båndene på pakkerne er trukket igennem syningerne og bag på pakkerne, og derefter syet fast.


fredag den 10. januar 2014

Knipling af rester

I går var jeg i Horsens. Det er jeg normalt hver anden torsdag til knipling. Det bliver en lang dag da rutinen er blevet at vi tager på arbejde kl 17 bliver jeg hentet så ud og spise og så til Horsens så er først hjemme efter 22 om aften.

Jeg skulle bruge nogen af mine rester så er gået i gang med en sommerfugl men først skal en masse tråde bindes samme - det er jo rester, men fik startet lidt. Skal øve mig på at starte.

Så langt er jeg kommet.


Den skal nok blive fin.

tirsdag den 7. januar 2014

Bånd, bånd og mere bånd

Jeg har været total smadret de sidste par dage, problemer med at sove. Læste lige en artikel omat hvis børn blev tvunget for tidligt i seng kunne det resulterer i usunde sove mønstre og problemer med at sove. Hmm mon man skulle snakke med forældrene? Nå anyway håber det går over for jeg er træt!

Når ikke meget da jeg bare sidder og hænger med iPad når jeg kommer hjem. Men fik da ryddet op i noget bånd jeg havde købt i Løkken og noget der bare lå og flød. Fik træspoler til mit stativ i går så nu er de på plads.


Og der er en tom spole - nogen der har bånd i overskud?

Jeg blev også færdig med min hue i går. Synes selv det var hurtigt købte jo garnet mellem jul og nytår er normalt ikke så hurtig til at gøre ting færdige.


Jeg bliver nok ikke det kønneste med den på, men den er ret lækker.

Jeg vil slutte af med et billede af de to kræ. De kan godt enes, og hvis Tiddi kommer sidst ligge tæt. Var Marie kommet sidst, havde hun lagt sig i den anden side af sofaen.


Det er Tiddi til venstre og Marie til højre på puden.

søndag den 5. januar 2014

Om at færdig gøre projekter

Jeg har som sagt været lidt sløj her på det sidste så det har stået på fjernsyn, dyne og Fatboy. Så sidder jeg også godt for at lave noget.

Jeg har derfor færdig gjort nogle projekter her i det nye år.

Det første er mit gulvtæppe i spaghetti-garn. Det er ca 1,2 meter i diameter. Det har været ret hårdt for min hånd, så regn ikke med der kommer flere af disse fra min hånd. Det har ligget på mit gulv længe men har fået 4 omgange mere og enderne er hæftet.


Så har jeg haft gang i dækkeservietter med cupcakes. Her blev der syet krymmel (spiralknuder) på den sidste og kanten lukket.


Krymmel tættere på, masser af spiralknuder.


Det eneste der mangler før de er helt færdig er at sætte mit navnebånd fast så er de færdige.


Endelig er jeg næsten færdig med juletræet mangler at færdiggøre 2 pakker og lave flagguirlande, så er den done.


Endelig er jeg gået i gang med min Boshi-hue som jeg købte garn til i Løkken. Der skulle også lige laves hækleprøve først.


Hygge og host.

Weekenden gik ikke helt som planlagt. Har generelt være mat og hoster/raller som noget der skulle aflives.

Så der er dømt hygge - det er for sjældent jeg slapper helt af men orker ikke andet. Og det er da hyggeligt at ligge ved siden af dette.


onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår

Godt nytår til alle. Vi har haft en hyggelig nytårsaften og håber alle er kommet godt ind i det nye år. I får lige et billede af den fine buket vi fik af vores gæster. Tak til Jakob, Helle og Ida for en hyggelig aften og morgen.


Vi startede dagen i går med 4. runde af Aarhus 1900's nytårscup. Der efter hjem og gøre rent og rydde op. Vi fik gjort rent og fjernet julepynt og løbet indenfor 24 timer, bagefter stod det på hygge. Men er noget smadret i dag.

Under oprydningen fik jeg også lige monteret min glas kat i klodsen fra far. Katten er lavet i værkstedet på Skallerup Klit.


Nu står den på hygge inden arbejde i morgen.

Greb og krukker

I Løkken fik jeg købt en blanding af skuffegreb.


Jeg har lavet nogle træ/læder krukker og de fungerer ret godt med et greb i toppen som den her


Så planen er flere krukker med greb - så far kommer på arbejde da han god til at monterer dem.