onsdag den 29. januar 2014

Om at prikke kniplemønster

Jeg skal gøre klar til at kniple midterstykke til en dåbskjole. Først skal jeg have prikket mønstret. Har indtil nu fået de fleste mønstre prikket, sommerfugl var mit første forsøg på at gøre det selv og det gik da.

Hvordan gør man så. Jo man tager en prikkenål og en flamingo plade så man ikke stikker direkte i bordet.


Så tager man prikkebrevet. Alle de sorte prikker skal prikkes. Det er mest perfekt når prikkerne efter prikning ikke kan se dem mere.


Dette er stykke et af tre, så der er lang vej igen. Jeg er startet i højre nederste hjørne, hvor det kan ses at prikkerne er væk.


Man skal prikke lige ned og til enden af nål i prikkenålen (der er jo en holder til nålen), for at huller bliver ens.

På bagsiden kan man se hvor langt man er og om man har glemt noget.


Forsiden er beklædt med mat bogindbindsplast. Det er for at forlænge levetiden og hvis det skal bruges igen. Det skal være mat ellers giver det for meget genskin. Vi har fundet det i stakladen boghandlen på Aarhus universitet, som det eneste sted i Aarhus.

Nå vil prikke videre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar