mandag den 24. marts 2014

Mindre produktiv weekend

Selvom jeg havde en lang weekend, var jeg langt fra særligt kreativ. Weekenden blev brugt på at sove, være i Grosserbadet i Spanien, spise ude med venner, gå i biografen og have babysvømning.

Fik dog lavet lidt, men det er en gave så den kan ikke vises og brugt søndag på at trævle en hue op jeg havde hæklet - for var ikke helt tilfreds.

Håber ugen her bliver mere produktiv - men det kræver nok jeg sover om natten for ellers orker jeg ingenting.

Et billede skal der dog med - her er det en af mine hjemmelavede bamser og min Waldorf dukke de sidder og venter på nogen vil lave lidt tøj til dem. Bamsen ønsker sig meget en vest, cardigan eller et sjal, måske hvis der kommer to torsdage i en uge en kjole med strut. Dukken vil gerne have en t-shirt og et par pludder bukser til at have på under tunikaen. Jeg må heller overveje at opfylde deres beskedne ønsker. 


Forresten nogen der har en ide til navne til dem. Jeg tænkte på Dyveke til dukken. Sjovt alle bamser jeg køber eller får har navne men dem jeg selv laver... Tja, måske skal jeg lave en navngivnings dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar