lørdag den 25. april 2015

Knipling

Jeg klarede den næsten, den der med kun at arbejde 37 timer i den her uge - det der ødelagde det lidt var onsdag - jeg bleve tvunget til at teste i flere timer ;)
Okay tvunget og tvunget, det var nu meget hyggeligt, og der var kage.....(tak til Christa). 
Det har nu været en fin uge, jeg lærte noget nyt, plus jeg holdt lidt fri.

Fredag var jeg på kniplekursus, her startede jeg på et hjerte til julepost.


Det er lidt svært. Når pindene sættes på, skal den ene ende af et par gå den ene vej, og den anden ned i kniplingen. Så det er svært at stramme det pænt til da snoren jo er løs. Normalt lukkes parret omkring nålen.


Ellers har jeg arbejdet på forstykket til dåbskjole. Jeg har faktisk fået lavet en del.


Men der er stadig mange pinde og nåle.


Jeg håber at få fri i uge 26 så jeg kan komme på langt uge kursus i knipling - med mange timer hver dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar