mandag den 30. april 2018

Makaber-pose???

Jeg har en stofpose (eng. drawstring bag), min kæreste har navngivet den makaber-posen.



Vi har set en del "Elementary" - moderne Sherlock Holmes, han mener Sherlock Holmes ville få en del ud af posen. Hvad er en makaber-pose så?


Det er en pose der indeholder dele til de dyr/figurer jeg er ved at hækle - ja gider ikke montere hele tiden.


I øjeblikket indeholder posen:

En moskusokse - der sådan set bare mangler øjne, næsebor og måske en enkelt løkke klippet


Et vortesvin - der mangler hjørnetænder og manke


En krokodille der skal samles - den har et ekstra ben, da det første blev for stort. Så hvis nogen har en krokodille der mangler et ben så sig til. Den mangler generel montering.


Ikke så glad for den - jeg hækler for stort med så mange farver, men den bliver måske sød nok til sidst.

Der er en surikat - der også bare mangler montering. Den blev endelig færdig her i weekenden.


De er faktisk alle fire fra en samlet pakke jeg fik i julegave i 2016, tænkte det var på tide at den blev færdig. Har færdiggjort sneharen som også er en del af sættet, og mangler endnu to, men de kommer.

Det sidste der er i makaber-posen er en dukke fra Little Happy Crochet.


Hun kom med som en sidste øjebliks beslutning i weekenden. Så hun startede weekenden som et ben og en halv fod - nu mangler hun bare et hoved og frikadeller til håret. Kan ret godt lide ting fra Little Happy Crochet. Hvis der bare var råd til hendes surprise kasser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar