søndag den 28. september 2014

Oldemorfirkanter på Bornholm

Min tredje workshop på Bornholm var om søndagen med Stine Hoelgaard. Det var i oldemorfirkanter (den anden workshop springer vi lige over i første omgang). Vi var kun to kursister, men det var rigtigt hyggeligt.

Det er jo ikke sådan at det er svært at lave oldemorfirkanter, men havde brug for et skub til at komme igang.

Siden workshoppen har jeg arbejdet videre med prøverne. Så der er kommet en fin lille stak prøver ud af det.


De er alle hæklet i tykt bomuldsgarn.

Der er den klassiske


Variationer over den klassiske. Øverst med rund midte, nederst til venstre er der en mellem omgang med fastmasker og til højre er der bare fyldt ud med stangmasker.


På de disse er der hæklet frem og tilbage og ikke rundt. Den store er i logcabin - hvor der på skift hækles på de fire sider. Den lille er der bare kun hæklet på to sider af starten istedet for fire.


Endelig er der den afrikanske blomst. Den er det vældigt populært at hækle til dyr for tiden. Den øverste af de gule er med fejl - gik en række for langt ned med den blå. Den anden gule er rigtig. De har begge 6-blade. Den lilla har 5-blade.


Jeg synes det er sjovt, så note til selv, lav nogle flere.

Forresten er alle ender på gobelinstrik nu hæftet. Så den er færdig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar