mandag den 25. marts 2019

Kreative ideer

For et par somre siden (tilbage i 2017), havde Skadestuebamse en tegnekonkurrence. Skadestuebamsen er en gruppe der laver bamser til udvalgte danske skadestuer. Der er mulighed for at læse mere om dem på Facebook.

Men tilbage til konkurrencen. Konkurrencen var en tegnekonkurrence, hvor 16 tegninger skulle udvælges, og af forskellige designere omsættes til hæklede dyr. Da der på et tidspunkt blev efterspurgt tegninger så greb jeg mine farver, og tænkte det måtte jeg prøve.

Det blev til tegningen af en enhjørning søhest.


Jeg ville gerne lave et nuttet dyr med masser af farver. Enhjørningen kunne have en manke med alle regnbuens farver. Samtidig måtte det godt være et dyr der levede i vand. Sådan blev enhjørning søhesten født.

Min tegning blev udvalgt og Little Happy Crochet omsatte den til et hæklet dyr. Herefter skulle der stemmes og det søde dyr endte på en tredje plads som gav en gevinst til både mig og designeren.


Jeg var vildt begejstret, da jeg på samme tid sad og hæklede dyr designet af Little Happy Chrochet og godt kan lide det hun laver. Hector her er en af hendes.


Gevindsten var udover det viste et gave kort til HobbyGarn på 100kr, som jeg brugte så jeg kan hækle et vædderhoved fra bogen med dyretrofæer.


Jeg synes helt klart at enhjørning søhesten har potentiale til mere. Så jeg har tegnet den op på en pude og er ved at brodere den. Planen er en farverig manke, med sølv til horn og navle og resten i grå.


Jeg tror regnbuemanken bliver god, tænker faktisk der er mere potentiale i den. Måske en manke med brede picoter som står ud fra motivet. Desuden er der kommet nyt broderigarn fra DMC med glimmer i, der også vil kunne bruges, og give en fed effekt.

Ja mulighederne er mange og det hele startede med, at der blev efterlyst tegninger til konkurrencen, måske skulle jeg tegne noget oftere.

søndag den 17. marts 2019

Fremtiden

Der har været meget stille de sidste måneder. Jeg har haft travlt. Stadig relativt nyt job og så var der et kniplingsprojekt der skulle afleveres her i fredags. Der har været julegaver, dåbskjoler og meget andet.

Det altoverskyggende og det alt mit energi er blevet brugt på er nok kniplingsprojektet. Jeg nåede næsten i mål. Målet var en masse prøver og en opgave med eget arbejde.

Her er noget af mit eget - nemlig en læder lysestage med knipling.   

Udover knipling er der stort det bare blevet hæklet til makaberposen. Den er blevet god fyldt, kæresten er bange for at det spontant samler sig til et eller andet monster.

Nå weekenden er gået med at slappe af, være til foredrag om vestindien og løb. Jeg har så længe gerne ville sy en bamse igen, og det har jeg så gjort det meste af weekenden. (Jeg kan godt hører og sy på samme tid - så nåede en del til foredraget.)

I november kom Creative Space til Aarhus, og jeg har faktisk slet ikke haft tid til at nyde det - men håber jeg kan komme der ned nogle gange. Indtil videre skal jeg ned og lave mit fad færdig i morgen.


Jeg håber at få tid til en hel masse nu, når kniplingen er afleveret. Noget af den tid skal også bruges til at skrive lidt mere her.