lørdag den 30. august 2014

Vådformede dyr

Så fik jeg tid til at skrive det sidste om mit ophold i Skals.

Vegetabilsk garvet kernelæder er taknemligt forstået på den måde at gør man det vådt og former det, så holder det formen når det tørre.

Det kan man benytte til i tyndt læder at klippe en form, gør læderet vådt og forme det, og vupti så har man et lille dyr.

Kan du gætte hvad dette er.


Hvis du gættede på en kat så er det rigtigt. Jeg skal nok øve mig lidt for at få det helt rigtige tag på det.

Jeg lavede også en mere


Det skal forestille en bjørn. 

Jeg synes de er helt vildt søde og er helt sikker på det er noget jeg skal bruge mere tid på fremover.


søndag den 24. august 2014

Læder tøser

I den sidste uges tid har jeg lavet masser af læder og man kunne jo kalde kursisterne for lædertøserne.


Den første dag lavede vi en fælles opgave. Nemlig en lille pung, det var for at komme rundt om de forskellige arbejdsgange med læderet (farvning, limning, syning, ordne kanter, tryklåse m.m.). Jeg valgte at lave en grøn pung.


Grunden til dette var at jeg var helt vild med det gule for, så farven skulle passe der til.


Vi skulle også alle montere et bæltespænde. Min læderem var så lang, så jeg kunne lave et bælte til mig selv.


Læderet var farvet sort på forhånd, men kanterne har fået ink egde farve. En kant farve man lige så stiller putter på med en metalspatel hele vejen rundt - og den fik 3 gange, så det tog lang tid. Men jeg er ret tilfreds med resultatet.

Udover dette og nogle små prøver med forskellige låse var der frit spil.

Jeg har haft en ide om et penalhus i et stykke tid, så det måtte jeg da lave.


Fint blåt og det har et sejt for (men meget trælst at arbejde med).


Når jeg nu var igang kunne jeg også lave et i sort, igen med den hvide kant farve, og et mere neutralt for.



Nå ja alle gode gange tre så laver jeg da også et i rødt, med grønt for og røde kanter.



Og en lille detalje på bagsiden med det gule for


Jeg synes selv de er blevet redt fede og lækre. Jeg tror også jeg har styr på at lave penalhuse.

lørdag den 23. august 2014

Højskole småting

Jeg har været på højskole i Skals her den første uge af min ferie. Her har jeg lavet læder, det er smadder hyggeligt men også fuld kraft på håndarbejdet i en uge.

I løbet af en sådan uge får man undervisning i et emne - for mit vedkommende læder, men der er også foredrag og udflugter.

Den første aften er der en fælles opgave, i denne uge var det en knap/broche lavet af et stykke stof over en gardinring, som der så er broderet på.


Det tager lidt tid at lave vævede picot i to rækker rundt og de franske knuder i midten - så blev færdig onsdag. Det er heldigvis sådan at det på skolen er fuldt legalt at sy, brodere og strikke både til morgensamling og foredrag (og i bussen på udflugt)

Morgensamling på anden dagen var en praktisk opgave. Nemlig brodere et bogmærke på skind, hvorpå der så er monteret to magneter, så det holder fast på siden.


Udover dette har jeg selvfølgelig lavet en masse læder, men mere om det i morgen.

torsdag den 14. august 2014

Lille fin pige.

For et stykke tid siden viste jeg et billede af min waldorf-dukke. Hun havde en fin strikket tunika og det var det.

De sidste par dage har jeg arbejdet hårdt med min symaskine.

Første projekt var en trøje, den var lige ved at ryge ud af vinduet. Det mønster jeg brugte var for smal i ærmerne, så dukken kunne ikke få hænderne ud.


En saks og 5 cm kortere ærme løste problemet. 

Bukserne var noget nemmere, og de er rigtig søde.


Lidt posede haremsbukser var målet, så det lykkes.

Dukken er fin i sit nye tøj.


Hun har også en fin strikket tunika, med en Mickey Mouse knap i ryggen.


Så er hun fuldt påklædt.


Hendes fine hårspænde er købt til julemarked i Ridehuset. Sælgeren var japansk og havde mange fine ting især origami og traner. Hårspændet var perfekt til dukken, og lidt pynt skal hun jo have. Overvejer et armbånd af de farvede elastikker.

onsdag den 6. august 2014

Bamse er færdig

Så har den lille hvide bamse fået øjne, ører, næse og kløer. Jeg arbejder med min fobi for at gøre ting færdig. 


Den kan også se farlig ud


Overvejer at hækle eller strikke lidt til den i mit sari-garn. Det er garn lavet af rest produktion fra sarier. Måske er tæppe eller en vest eller en trøje eller...