lørdag den 25. oktober 2014

Inspiration på Gran Canaria

Der har været lidt stille den sidste uge, for jeg har været på ferie på Gran Canaria. Der var masser af sol, drinks men et meget langsomt internet. 

Jeg fandt dog en del inspiration til forskellige ting.

Fredag var vi til marked i Morgan, her var der en bod med læderting. Blandt andet en ny ide til nøgleringe i læder. Så den måtte jeg jo købe, så den kan blive skilt ad. 


Sælgeren viste mig faktisk hvordan han selv samlede nøgleringen selv. Var lige ved at spørge om jeg kunne få den usamlet. Men nu kan jeg se, hvordan den er samlet når jeg skiller den ad.

I Playa del Inglés var der en butik der handlede med lokalt produceret håndværk. Her faldt jeg for deres broderi.

De havde et stykke der viste lidt hvordan det blev lavet.


Og så måtte jeg have lidt med hjem.


Udover det havde de grydelapper, der faktisk var oldemor firkanter, men lidt andeledes end dem jeg kendte. De måtte med hjem, så kan jeg nok gennemskue hvordan de er lavet.


Endelig kan man konstatere at elefanter er overalt, for se hvad vi fandt i butikken også.


Elefanter. Faktisk havde ham med læder på marked også elefanter, oven i købet i to farver, en på hoved og en på kroppen - ikke lige min kop te.

Det sidste jeg fandt er lidt mere lige til at gå til. Nemlig et broderiblad med motiver fra forskellige byer i Spanien.


Det var en dejlig ferie, og man kunne blive helt glad når der havde været rengøring på værelserne. Så var de nye håndklæder nemlig foldet som svaner.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar