Viser opslag med etiketten Knipling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knipling. Vis alle opslag

søndag den 31. januar 2021

Hjælper det at give en blog kunstigt åndedræt?

 Hvordan genoplives en blog?

Stik imod mine ambitioner for knap to år siden fik jeg ikke mere tid. Der var det nye job, som blev vekslet til et andet,, som så var nyt. Men nu er job nummer to knap så nyt mere. Så var der knipleuddannelsen - der endte i en genaflevering.

Nu står jeg så her to år senere midt i en epidemi.....Jeg har på nuværende tidspunkt ikke været fysisk på arbejde siden slut november, og ingen udsigt til at komme tilbage før om minimum en måned.

Nå men der er ikke noget der ikke er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har lavet en "Coronakasse" - en kasse med de ting jeg har fået lavet, siden vi blev sendt hjem første gang,


Hvad er der så i sådan en kasse? Jo en masse vatrondeller og hårelastikker, som skulle have været med i julebutikken - der aldrig åbnede. Men forsætter ufortrødent - måske kan der laves julebutik i år.


Vatrondellerne startede jeg med at lave for at bruge resterne fra en masse projekter. Jeg har fået godt gang i de adventsgaver, jeg har fået tidligere år. En del af dem er blevet færdig og der bliver plads til nyt i skabene.

Især ananastasken er jeg ret vild med. 

Desuden er der en masse andre ting, der har ligget og været delvis færdige - eller projekter der faktisk er blevet gennemført fordi ingen arrangementer giver oceaner af tid.

Der er også småting som var gaver til forskellige magasiner i kassen.

Nå ja så er der jo alle de ting, der ikke endte i kassen. Der var bamser, malet keramik, hæklede dyr og mange andre ting. 

Det her 3D hjerte blev færdig 14 dage inde i den første lockdown.

Nu har vi snart været hjemme on/off det meste af et år, og i dag besluttede jeg mig for at rydde kassen væk. I dag ender det meste af det jeg laver alligevel ikke der i, og tingene skal i brug. Det var kun meningen den skulle have kørt mens vi var hjemme, men vi kom jo aldrig for alvor tilbage.

Forsat god søndag.....

søndag den 17. marts 2019

Fremtiden

Der har været meget stille de sidste måneder. Jeg har haft travlt. Stadig relativt nyt job og så var der et kniplingsprojekt der skulle afleveres her i fredags. Der har været julegaver, dåbskjoler og meget andet.

Det altoverskyggende og det alt mit energi er blevet brugt på er nok kniplingsprojektet. Jeg nåede næsten i mål. Målet var en masse prøver og en opgave med eget arbejde.

Her er noget af mit eget - nemlig en læder lysestage med knipling.   

Udover knipling er der stort det bare blevet hæklet til makaberposen. Den er blevet god fyldt, kæresten er bange for at det spontant samler sig til et eller andet monster.

Nå weekenden er gået med at slappe af, være til foredrag om vestindien og løb. Jeg har så længe gerne ville sy en bamse igen, og det har jeg så gjort det meste af weekenden. (Jeg kan godt hører og sy på samme tid - så nåede en del til foredraget.)

I november kom Creative Space til Aarhus, og jeg har faktisk slet ikke haft tid til at nyde det - men håber jeg kan komme der ned nogle gange. Indtil videre skal jeg ned og lave mit fad færdig i morgen.


Jeg håber at få tid til en hel masse nu, når kniplingen er afleveret. Noget af den tid skal også bruges til at skrive lidt mere her.

tirsdag den 14. august 2018

Knipleprøver

Jeg knokler med mine knipleprøver, og nu er endnu en done.


Så er der en mindre. Nu skal der hæftes ender klippes af. Nå ja og så skal pindende ryddes op, og gøres klar til endnu en omgang.



mandag den 6. august 2018

Montering af kniple prøver

(Beklager de lidt dårlige billeder.)

Hele juli har jeg brugt på at montere knipleprøver i  forbindelse med mit kniplekursus. Det har ligget lidt og ventet på at jeg fandt ud af, hvordan og hvorledes de skulle monteres.
Jeg er kommet frem til en model, jeg synes er ok.

Jeg har fået lavet en mappe færdig - den var lidt nem. Der er Schneeberger, som er båndknipling, og i dette forløb var der fire prøver, de tre havde arbejdstegning, men da disse kniplinger ofte kniples på baggrund af prikkebrevet, var den sidste uden arbejdstegning.


Jeg har monteret på blå pap - og da det her er hele kniplinger er de blot syet fast på pappet.


En del af processen har været at finde ud af hvilke mapper jeg vil have indtil videre ser det ud som følger:

Torchon:
Indeholder 30 bunde monteret på pap, og arbejdstegninger og prikkebrev til mellemværk, rammeværk m.m. som jeg selv har lavet.
 

Teknikker:
Konstruktion af cirkler/ovaler - som blev gjort i torchon.
Rekonstruktion efter pergamentmetoden - blev gjort i guipure.
Montering af kniplinger - blev hovedsagligt gjort i torchon.


Guipure:
Indeholder de 6 bundene og 1 valgfri prøve på guipure kniplinger.


Russisk båndknipling:
Indeholder prøver og opgaver i forbindelse med russisk båndknipling. Her er meget med typer af bånd, start og slut, vejen rundt i fyldninger med mere.


Schneeberger:
Her var opgaven som sagt fire kniplinger og den sidste uden arbejdstegning.


Idria:
Her er der igen fire prøver og den sidste uden arbejdstegning.


Diverse mappen:
Lige nu indeholder den historiske artikler, information om trådtykkelse og mine kursus diplomer - ikke meget jeg selv laver, men alle de vigtige informationer.

mandag den 12. februar 2018

Konstruktion af et hjørne - knipling (del 1)

I forbindelse med mit kniplekursus er jeg i gang med at konstruere et hjørne. Hvad er så formålet med det kan du så spørge om? Det bruges til for eksempel lommetørklæder.

Min vej der hen mod hjørnet er måske lidt en omvej. I forbindelse med vi skulle lave noget kniplet der skulle monteres. I den forbindelse tænkte jeg at jeg selv ville designe det jeg lavede.

Der skulle lave to stykker der var min 5x15 cm.

Den første blev ret simpel - men en bund jeg gerne vil prøve. Bunden hedder majblomster.

Her er tegningen:


Og her er det kniplede færdig monteret:


Den anden blev lidt mere konstrueret - det er en jomfrubund med et "flettet" lærredsbånd omkring.

Her er tegningen:


Og her er det kniplede - ikke helt færdig monteret:


Jeg tog fat i den anden tegning og tegnede til en ramme - et kniplet hjørne der skal sidde mellem to stykker stof. Det kan for eksempel være i en dug.

Efter et par forsøg og lidt hjælp, så er tegningen her:


Jeg har også kniplet og monteret det:


Tanken er at nu skal jeg have passet hjørnet til så det kan blive til hjørnet på et lommetørklæde. For at det kan blive til et hjørne, skal den yderste kant, som lige nu er er sykant, da hjørnet som det er tegnet nu, jo skal sys ind i mellem to stykker stof. Men det er noget jeg forsat arbejder på.

fredag den 14. juli 2017

Runde kniplinger

Jeg har vist mumlet noget om konstruktion af runde kniplinger. Her er lidt af processen i billeder. 

Det hele starter med at have en ide om hvordan kniplingen skal se ud. Jeg har lavet den her arbejdstegning.


Så skal der lidt beregninger til for at beregne radius af den knipling der skal laves, og ja den her er ikke ret stor.


Nu kommer så udfordringen. En knipling laves på et prikkebrev baseret på tern, for eksempel tern på 2mm x 2mm, men der er jo længere rundt yderst i en cirkel end inderst, og der skal være lige mange tern yderst og inderst. Så det første der skal laves er tern der passer. Det konstrueres med passer og blyant. Jeg har lavet til min knipling her.


Så skal prikningen tegnes ind. For ikke at ødelægge det arbejde jeg lige har lavet - ligger jeg kalkepapir over som jeg tegner på.


Så skal der prikkes efter mønstret. Da jeg i starten har sagt 8 rapporter, så skal jeg have lavet 8 ens stykker der skal sættes sammen til en cirkel.


Jeg prikker 4 stykker af gangen (og det er vigtigt at huske midten, så det bliver muligt at samle dem).


Når de er prikket skal der lige klippes til - de skal jo gå sammen. Så her er 8 stykker klar til at blive sat sammen.


Så sætter jeg en nål i midter punktet og så skal der drejes og tilpasses.


Når halvdelen af stykkerne er sat på plads, så er det en god ide at tjekke at stykket er lige. Det skulle det jo gerne være.


Mangler der meget, ja så er der nok en fejl. Hvis der mangler lidt kan der justeres på nålenes vinkel, til det passer.

Her er hele cirklen sat sammen.


Så skal der leges med tape, for stykkerne skal tapes sammen.


Når alle papirstykkerne er samlet, så skal der prikkes på noget mere fast, som der kan kniples på. Jeg har noget tykt karton.


Nå ja så skal alle hullerne bare prikkes igen. Og endelig er prikkebrevet klar til brug.


Det tager lang tid, og kræver meget omhyggelighed. Nu er der så bare tilbage at kniple den.

søndag den 21. maj 2017

Hector

Jeg har været på kniplekursus hele weekenden og tegnet ovale og runde former. Men mere om det senere. Jeg er træt, weekenden har været fuld af masser af indtryk og varm. Så nu skal der ses Buffy, drikkes Baileys og hækles.

Lige inden jeg tog afsted på weekend fik jeg samlet Hector - et lille pindsvin fra Little Happy Crochet.


Okay næsten samlet. Han mangler sin rygsæk, men de der tredobbelt stang masker tager altså tid. 


Nå han må vente lidt endnu.

Men har da fået min Idriaknipling færdig.


Den er i meleret tråd, men den skifter faktisk fint fra mørkt i midten til lyst yderst.

Nå hækle hækle drikke hækle.............

søndag den 14. maj 2017

Arbejdstegninger

Jeg er gået i gang med en ny sport tegning af arbejdstegninger til knipling. Det tager tid og præcision - og mange omtegninger. 

I første omgang er det tegninger af bunde. 
Der er den helt simple med bare dobbeltslag.


Over nogle russiske bunde


Rosenbunde


Pagodebunde


Og meget mere.

Det er ikke alle der er lige nemme og tegne.
Når jeg så har tegnet arbejdstegninger skal der laves prikkebrev, og bundene skal kniples - i hvert fald prøver.


søndag den 29. januar 2017

Argh

Har siddet og bøvlet med knipling i noget der minder om tynd sytråd. Jeg er done nu, men Gud hvor jeg ved at skrige! Trådene blev ved med at briste/springe for mig, og nogle gange er der ikke meget at binde dem sammen med. Jeg er dog blevet færdig.


Det her er bagsiden, der er lige nogle tråde der skal hæftes. Prøven er i Tønder knipling, og ikke alt er lige vellykket - især ikke galslag i tylsbunden. Det er dæleme svært. Næsten værre end tråde der springer.

Nu er der kun oprydningen tilbage. Finde ud af hvilke pinde der kan bruges igen og hvilke der ikke kan. Det må blive imorgen ;)


Ligesom hæftning af tråde må blive i morgen

torsdag den 16. juni 2016

Broche og Maximilian

Lørdag på kniplefestival var jeg til workshop. Her var opgaven en broche. Jeg blev færdig.


Ellers bød dagen på fordrag og middag. Om søndagen så vi på museum og spiste frokost med mor og far i Tønder inden de kørte hjem. Her efter havde vi et par dage med wellness og afslapning på Rømø.

Vel hjemme er mit næste dyr fra bogen Edwards Menageri færdig.


Eller næsten færdig. Det er katten Maximilian og han mangler bare øjne og snude. Får han måske i dag, måske i morgen.

Jeg er også godt på vej med den orange Kay Bojesen abe.