torsdag den 21. maj 2015

Keramik

Det har været en begivenhedsrig uge. Ugen startede med tre dage i København, da min bror skulle forsvare sin Ph.D. Kort opsummering - noget med nogle sandsten, ler, frekvenser og olieboringer.


Det gik godt. En kommentar han fik var at han skrev lange sætninger - hmm er sikker på sådan noget er arveligt, så jeg undskylder på mine geners vegne.

Rent kreativt er der også sket noget. Første torsdag i maj var jeg til workshop i Creative Space. Her skulle vi lave marmoreringer ved hjælp af barberskum. Vi lavede kopper.

I mandags hentede jeg så det færdige resultat. De blev faktisk gode.



Jeg har brugt en del timer på at male en skål. Den er jeg også ret glad for. Det tager tid at male pletterne en af gangen med fire lag maling.


Onsdag inden vi skulle hjem, fik jeg mulighed for at male nogle timer. Jeg ville gerne eksperimentere. Så det gjorde jeg med mat maling, der ikke skal glasseres, så det skal have mindst tre lag over alt. Jeg er spændt på resultatet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar