mandag den 2. februar 2015

Store strikkesøndag

Jeg lærer det aldrig. Det der med at tilmelde sig til store strikkesøndag hos Tøndering strik i tide, og der er altid udsolgt før jeg kommer i gang. Denne gang var det under en uge før jeg fik skrevet (det vil sige sidste mandag). Ingen plads og dog, søndag morgen kl 8.30 fik jeg en SMS, som vi så 9.20 og de startede kl 10. Efter lidt overvejelse var jeg i bad, skovlede havregryn ind og pakkede. 10.02 var jeg der, det var i tide til at få det hele med.

Min første workshop var zig-zag med Marianne Isager. Faktisk sjovt at lege med farver og ikke have kontrol, fordi man arvede bundter fra de andre rundt om bordet. 


Det er starten til en pulsvarmer.

Så var der frokost på restaurant Rustik, god mad og hyggeligt.

Over frokost var det workshop med Charlotte Tøndering, og strik med flere farver. Først jacquard, med en dominant farve. 


Det er ikke så tydeligt i det garn jeg havde valgt. Tror jeg skal prøve i noget andet garn. Men den stribe der er dominant skal stå mere frem end den anden. Det er lidt tydeligere på bagsiden.


Endelig lidt gobelinstrik - jeg lavede en trekant.


Så var der kaffe og kage på restauranten. Endelig sluttede dagen af med et oplæg af Nordiske Masker, er faktisk helt vild med deres design. Så det var meget spændende at høre. Jeg er helt vild med deres design faktisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar